Denne uge er lang, jobmæssigt. Så vi var sent hjemme. Men det skulle ikke forhindre os i at hygge det bedste vi havde lært. Vi lavede lækker ommelet og fik råcreme og frugt til dessert. Og det hele indtaget foran TVet til Landmand Søger Kærlighed. Så fås det næsten ikke bedre.
I dag er jeg hoppet i sandalerne for at lufte mine blegfede fussere. De trænger til sollys! Jeg hader ellers at de er så blege, men de får jo ikke lys, hvis de ikke kommer ud i dagslyset – så må jeg bide det i mig!
Maj=havevejr…
Selvom vejret ikke har været det bedste i weekenden har vi alligevel været ude det meste af tiden. Vinden var kold, men ellers var det ok, at være ude. Der blev planet nye blomster og flyttet lidt træer og buske rundt. Bedene blev ordet og gjort fine. Nu er det ikke fordi jeg har særlig meget grønne fingre, men lige lidt havearbejde kan jeg godt sætte mig op til, en gang imellem. Kan i hvert fald godt mærke på kroppen at man har været igang med nogle bevægelser man ikke plejer. Og så var der nøgen-have dag den 1. lørdag i maj. Det måtte jeg jo lige være en del af og fik det også dokumenteret. Men for jeres ve og vel, deler jeg det ikke her på bloggen. I kan evt. se det på snap eller insta! Med censur på, vel og mærke! he he.
Om aftenen var der den smukkeste udsigt fra Nørvang. Billedet er uden filter og er bare så smukt i farverne.
Lørdag morgen stod vi tidligt op og tog en tur i Bilka. De har en lækker morgenmad buffet til kun 10 kr. pr. mand. Og derefter tog vi lige en runde i centret. Vi havde lidt ting vi skulle ordne derude. Ungerne og jeg var i Genbrugen, mens René købte sig fattig i Harald Nyborg. God arbejdsfordeling, hvis du spørger mig. René fik hentet en masse grej til projekt hønsegård efterfølgende. Det bliver så godt, så godt.
I går søndag fik vi endelig rettet de fejl op, der var på Chilis nye værelse. Så nu kan vi begynde, igen, at sætte gips vægge op og få rummet færdigt. Det var dejligt. Jeg fik slået græsset og snakket med en gammel god nabo. Det var hyggeligt lige at snakke med ham igen. Han var så glad for at høre det hele gik godt på Nørvang, for han havde jo hørt “et eller andet”. Vi fik handlet ugeplan og hygget med pandekager inden Lotus og Phoenix skulle hjem til deres far. Chili bliver hos mig i denne her uge også. Søndag aften var vi lige vej af skadestuen igen med René. Det var igen hans øje, der drillede. Han har fået noget betændelse/bygkorn i øjet, så det skulle vi lige have kigget på. Men det var hurtigt overstået, da der ingen kø var hos lægevagten i Frederikshavn.
De sidste campingvogne og både blev hentet. Det var en lettelse…. Så skal man ikke stresse mere over dem. Og nu kan vi bruge pladsen til noget andet.
Hverdagshygge…
I går havde jeg lovet Lotus, at hun skulle ind og hente et par nye sko i Hjallerup. Så jeg drejede lige vej af Nørvang, på vej hjem fra jobbet. Det endte så med at alle mand hoppede i bilen og vi tog derind og osede lidt. Drengene var også på en lille herretur og endte med at købe en bold til Phoenix. Så var alle glade.. he he..
Lotus fik sine nye sko og vi fik kigget lidt i genbrugen. Og sluttede af med at blive inviteret på aftensmad på Alanya. Ikke dårligt!
En dejlig forårsaften …
I går da jeg fik fri sadlede vi cyklerne op og kørte ned til Oasen og legede på legepladsen. Det var noget ungerne kunne bruge og vi var der.Svævebanen kom godt nok på overarbejde med mig ombord.
Da vi kom hjem sprang Phoenix og jeg på havetraktoren mens pigerne fodrede hestene. Vi kom ud og hjalp med at samle æg og fodre hønsene og ænderne. Teamwork, så det gjorde noget. Jeg fik også brugt min nye plæneklipper med opsamler. Et hit for hønsene.
Ællingerne kom også ud og blev luftet lidt i går nu da vejret var så godt. Da ungerne var lagt i seng, satte jeg mig til at se den nye Netflix serie: Quicksand. Den er bare god og rigtig fængende. Selv Erik synes den var spændende og sad en lille smule i vejen helt oppe foran tvet.
En weekend helt nede i gear …
Det har været en stille uge. Ungerne har været hos deres far og min bedre halvdel har arbejdet rigtig meget. Men vi har da fået hygget lidt.
Torsdag var der åbent hus hos Maskinforretningen i Hjallerup og så var det jo med at komme derop, så vi kunne få vores aftensmad og en kold. Det var nu meget hyggeligt. Mødte lidt kendte ansigter.
Fredag havde jeg bestilt hovsmeden til at komme lige efter job. Det gik som smurt, dog trængte mine hypper ikke til beskæring. Så han måtte køre igen. Men det var nu dejligt nok. Så venter vi lige et par uger endnu til næste omgang. Min veninde Heidi kom og besøgte mig fredag aften og spiste med. Det var bare en hyggelig og sjov aften. Mads og René kom sent hjem og spiste med. Og så gik der snak og rødvin i den. Dejlig aften. Lige hvad jeg trængte til.
Lørdag kom Felix og skulle passes. Hans forældre skulle til Bryllup i Århus og så var vi så heldige at få lov at passe bettemanden. Så hyggeligt. Og han var bare så nem og ligetil. Vi fik lavet servicetjek på cyklerne og cyklede en tur til Oasen, ned på legepladsen. Der var ellers ikke det bedste vejr, men der var lige ophold i regnen lørdag eftermiddag, så det udnyttede vi.
Jeg var også så heldig, at jeg fik en tidlig fødselsdagsgave af ham den dejlige. Altså, jeg er helt oppe og køre over det. Jeg elsker at slå græs og eftersom jeg ikke ejer en lille plæneklipper mere, så synes han at jeg skulle have den som en tidlig fødselsdagsgave. Giv mig blomster og jeg bliver glad, men giv mig en plæneklipper, så er jeg ovenud lykkelig. Ja, jeg er sær – jeg ved det godt. I love it! Forhåbentligt jeg kan komme ud og prøve den i aften, nu hvor regnen er holdt op.
Søndag var bare dase-tid og kvalitetstid. Var lidt slap i betrækket. Felix blev hentet og så var det ellers bare en stille og rolig søndag. Mads blev kørt på kasseren søndag aften.
Med aftensmad foran TVet og en ny serie. Mine forældre kiggede forbi lige efter ungerne var blevet afleveret. Det var hyggeligt. Så fik de lige set vores nye kat og ællinger.
Det har været en god weekend og simpelthen så dejligt at få ungerne hjem. De har hygget sig hos deres far og fortæller livligt om alt de har oplevet. Det er skønt at høre.