Klassefest, Trolls og farfars fødselsdag…

Weekenden blev skudt i gang hos naboerne til en fredags”øl” og en sludder for en sladder. Chili skulle gøres klar, så det gjorde vi lige derovre samtidigt. Chilis klasse skulle holde Klassefest, hvor forældrerådet (Deriblandt fruen selv her) skulle deltage aktivt. Det blev en rigtig god aften og vi manglede kun 2 børn fra hele klassen. Det var flot! Sikke der blev danset, grinet og skreget sådan en aften. De holdte en fest kan jeg godt love jer!

Lørdag stod vi tidligt op og tog til Aalborg Storcenter. Vi skulle ud og købe årets julefrokost-tøj. Jeg var lidt betænkelig, for i min tilstand kan det være svært at finde noget pænt og festligt tøj. Dog vil jeg sige jeg med det samme fandt lige det der bare sad som det skulle og jeg følte mig godt tilpas i! Det var rart at få overstået! John fandt også et pænt sæt og så kunne vi komme videre i dagens program. En hurtig frokost på Mc. D. fik vi overstået i en hast og så gik turen ellers til Hjørring, hvor vi skulle op og se Trolls til kl. 14.00. Lotus fik dog lige tid til at tage med den søde Mc. D dame med i køkkenet og fik lavet Chilis og hendes egen mad. Det var sødt og sikke da et overskud for den søde MC. D-medarbejder i Nørresundby! Vi er fan! Chili var dog lidt skuffet over at lillesøster havde glemt at putte ost i hendes cheeseburger. haha. Sikke en sød film Trolls var. Ikke sjov som sådan, men bare en sød historie og med masser af gode sange. Man blev helt glad indeni af at se den. Kan i hvert fald godt anbefale den film til andre med børn på vores alder!

Efter filmen havde AG og FP lagt andre planer og inviteret os på aftensmad. Det var bare rigtig hyggeligt. Vi havde lidt vin og mad med og så lavede vi ellers et “sammenskudsgilde”. Det var ellers ikke meningen vi skulle derop, da de som skrevet havde lagt andre planer, men det var blevet aflyst i sidste øjeblik. Elsker sådanne spontanne aftaler og vi hyggede hele lørdag aften oppe hos dem.

I går søndag stod den på farfars fødselsdag i Elling. Det blev også til nogle hyggelige timer oppe hos farmor og farfar. Pigerne og jeg gjorde meget ud af at vi havde “det samme tøj” på og fik sat fint hår og det hele mens far blev snøvlet færdig! Det er altid ham vi venter på. hæ hæ.

Nu blev det mandag igen og jeg fik kigget på kalenderen! Det er jo i dag præcist 3 måneder siden jeg blev ansat her! Og det skulle da fejres med rundstykker og kage til den helt store guldmedalje, for at de har kunne holde mig ud heroppe – ha ha…

Og så tygger vi lidt på navnet: “Phoenix” til lille “Ib”. Elsker det navn! Og dets betydning! Kan godt høre på venner og familie at de synes fx Benjamin er mere sødt. Det er det også – men vores barn skal ikke hedde et “almindeligt” navn. Vi er lidt specielle på det område. Vi har haft mange navne i støbeskeen.
Rolex, Matas, Romeo, Aros (er vi stadig lidt forelsket i), Aslan og Lion. Nu prøver vi et par måneder med at vænne os til Phoenix. Ved Chili hed hun Tinke de første måneder af graviditeten, men jo længere vi nærmede os fødslen klingede det navn bare ikke mere – og pga. vanskeligheder i graviditeten – valgte vi et stærkt navn – Chili. Hun hang ved og kæmpede! Phoenix er jo begyndelsen til noget nyt. Og man kan jo sige at vi starter helt forfra med bettemanden.

Tid til selvforkælese…

I går aftes var jeg en tur inde hos Hårdesign i Hjallerup. Jeg trængte til lidt selvforkælelse og fik klippet de slidte spidser af og få håret rettet lidt til. Elsket at Hårdesign har sene tider. 17.45 havde de tid! Perfekt.
Jeg tog lidt tidligere fri i går pga. vi skulle til Skolehjemsamtale med Lotus. Generelt går det rigtig godt med Lotus i skolen. Hun er glad og trives – men koncentrationen halter en del og hendes sprogkundskab, kunne være bedre. Men nu bliver der sat hårdt ind på dette område og vi håber det kan hjælpe hende i den rigtige retning. Hun har troen og modet i hvert fald, den seje bette pige!

I aften går den løs med forældrerådet for Chilis klasse. Vi skal holde Klassefest! Jeg glæder mig og tror det bliver en rigtig god og festlig aften.

Sande ord …

“Koncentrer dig mere om din karakter end dit rygte. Din karakter er den du virkelig er, mens dit rygte er baseret på, hvad andre mener du er” / John Wooden

Lad os starte med dette sigende citat… og skrive om det der virkelig ligger mig på sinde…

Det med venner for livet – eller blot en del af livet. “Du skal vælge dine venner med omhu”, hedder det – og det er rigtigt. Jeg haft venner og veninder – men vores veje er gået hver til sit.

Vælg dine venner med omhu og accepter, at de ikke alle er venner for livstid. Men for en tid i livet. Selvfølgelig er man venner for altid, veninder, når man står lige midt i det: “Intet kan skille os ad.” Der, hvor vi til enhver tid er, er der mennesker, vi har en fortid med, andre vi har en nutid sammen med – og nogle, vi vil få en fremtid sammen med. Så det er klart, at man forestiller sig, at man vil være venner for altid.

Det er IKKE for at være dum, kynisk eller træls. Men alt har sin tid. Også venskaber – og det er faktisk helt i orden. Det har jeg i hvert fald erfaret også indenfor den sidste tid, hvor man troede man vidste hvor ens venner var og det så vidste sig, de ikke var værd at samle på alligevel!

Så blev det vintertid

Så er urene stillet tilbage – og det skal man da godt nok lige vænne sig til. Ork, så mørkt der var til mandagens træning med Keld. Godt vi havde fået lys på hunden. thi hi. Nu har vi kun 1 træningsaften tilbage og så går det løs i Hou til Kreds-konkurrencen! Er ved at få lidt nerver på allerede! Pyha! Vi har ikke helt styr på aporten endnu. Han henter den godt nok, men når at kaste den foran mig og når ikke at aflevere den til mig i hånden foran mig. Ih! Vi må øve ekstra her den næste uges tid!

Lotus trives med at gå til Spejder – hun var ellers ved at trække lidt i land og sige hun ikke gad og det var kedeligt – men må sige hun er blevet rigtig glad for det. De lavede pandekager sidste gang og det var jo som altid et hit for Lotus!

I går havde vi besøg af vores nye forsikringsmand – fra Thisted Forsikring. Han sparede os lige for knapt 12.000 kr. årligt! Det kan skisme da mærkes næste år på budgettet! Virkelig dejligt! Jeg er dog stadig lidt skeptisk – for vi blev jo brændt af af Vendssyssel forsikring sidste år, der lovede endnu mere “guld og grønne skove” og så viste det sig at de slet ikke kunne holde hvad de lovede som vi havde skrevet under på. Så tilbage til dyre TopDanmark igen og nu prøver vi så lykken igen med Thisted Forsikring. Men har en god mavefornemmelse. Har hørt meget godt om dem og ham “vores” mand, virker meget troværdig! Så mon ikke den går igennem! Vi skrev i hvert fald under på alle papirer i går aftes. Nu skal taksatoren bare ud og kigge, men det skulle bare være en formel sag.

En tur i Aalborg Zoo og barnevognskøb

(U)-hyggelig fredag aften havde vi i fredags, hvor vi lavede Halloween-græskar alle mand. Det var bare smadder hyggeligt!Lørdag stod vi tidligt op og drønede til Klarup i Ønskebørn. Vi skulle ud og købe vores nye barnevogn. Valget er faldet på en Basson Nordic Lux med matchende pusletaske og lift med plasthjul-fælge (På billedet er det de gamle slags der er på – og de kan så nemt ruste, hvis man ikke lige får rengjort hjulene efter en gåtur). 6.000 kr. måtte vi slippe, men vi fik også en rigtig fin vogn i Jeans look. Jeg er så glad for den. Nu skal vi bare vente til en gang i februar, så får vi den hjem der.
Efter barnevognskøbet tog vi i Zoo. Johns gamle arbejde; Bygma, havde givet fribilletter til Zoo, som vi skulle have brugt inden jul. Vejret var jo lige til det og vi var jo alligevel i Aalborg-området. Vi havde en dejlig dag og fik lækker frokost i Zoo. Skøn dag med den lille familie!

Om eftermiddagen inviterede vores søde naboer os på en kold kop øl og en masse bytten sladder, som vi kalder det. hehe.

Søndag gik med rengørring af begge biler – VIRKELIG tiltrængt og pigerne og jeg slog to fluer med et smæk og fik handlet lidt sager i Føtex, nu hvor vi alligevel skulle op med bilen i vaskehallen deroppe. Smadder hyggeligt!