Skattejagt til Chilis fødselsdag…

Sikke vi planlægger og tegner her i disse dage. Skattejagten skal jo være klar til på fredag, hvor Chili får sine bedste legekamerater med hjem. Jeg har været ude og købe kiste i dag og i morgen skal der købes fyld dertil. Chokoladeguldmønter i massevis og en pose slik til hver af ungerne. Åh, jeg elsker sådan noget og går totalt i barndommen! Ville ønsk jeg kunne finde vores pirattøj fra sidste fest. Kunne være fedt for ungerne, hvis vi levede os 100% ind i det. Jeg må lige lede videre!

Desværre er vi småsløje i dag – Chili og jeg. Jeg startede med at brække mig her i nat. Da mit stoppede, startede Chili med at brække sig. Øv, hvor trælst. Hun har så været vag her hele dagen. Vi nåede dog en hurtig (MEGET HURTIG) tur i Toys R Us efter Rapunzel service til hendes fødselsdag. Da vi kom hjem fortsatte hun med at brække sig. Så synd for hende. Hun er ellers frisk og leger på livet løs herhjemme. Spiser og drikker også godt. Håber hun når at blive frisk til på fredag!

Og se så lige mors lille kratlusker her! Hun skulle forestille at ligge på sofaen og være vag – men havde sneget sig op for at se hvad jeg lavede af hemmeligheder. Så mere syg er hun altså ikke. He he.

Fars Dag…

Ungerne og jeg stod tidligt op i dag og overraskede far med Æg & Bacon og gaver. Han blev meget overrasket! Og vist også glad. Hi hi.

Ungerne sidder nu og venter på klokken bliver så mange, at vi kan tage i badeland. Det har jeg lovet ungerne. Far skal arbejde, desværre. Men har i stedet fri på fredag, hvor Chili holder fødselsdag. Så det er nu godt nok.

Nu vil ungerne og jeg ud og købe lidt til Karen Kat, som kommer hjem og bor hos os i dag. Vi skal nok også lige ud efter Fars Dags gaver til vores skønne fædre og runder nok Rakkeby og Elling i aften. De skal da ikke snydes smiley

Glæder mig til i eftermiddag, der får vi gæster til kaffe. Sanne, Lars og lille ‘Fine’ kommer med Karen Kat og får en kop kaffe. Hyggeligt! smiley

Brokkeindlæg…

Undskylder på forhold mit brokkeindlæg. Men det er bare ikke i orden, at blive ringet op ti minuter man har fri, at der er sygdom og man skal blive der længere, når man selv har en aftale med sygehuset og tilsidst bliver truet med en fyring, hvis man går! Og man derefter må have fat i sin fagforening for at true tilbage. Bare ikke i orden! Og værre var, at efter jeg havde fat i fagforeningen, så gik der kun en halv time, så havde de fundet en afløser. Flot! “Det er HELT umuligt at finde nogen, der kan arbejde i dag”. JA, sikkert! Fik da heldigvis en kæmpe undskyldning, efter jeg truede med fagforeningen. Burde bare ikke være rigtigt. Men jeg finder mig altså ikke i hvad som helst!

Så jeg er lidt gnaven i dag. 2 timers søvn gør ikke noget særligt for mig. Jeg tåger rundt. Prøver at holde humøret oppe og være der for ungerne – men det er ærligt talt lidt svært, når man er så træt, som jeg er i dag. Pyh. John må meget gerne snart komme hjem og overlappe.

Har lidt overraskelser i ærmet til i morgen – der er der jo Fars Dag. Glæder mig helt vildt til at overraske manden i morgen. Ungerne er også helt med på den!