Vendsyssel køreforening – Juniordag!

“Juniordag. Lørdag den 14. april 2012. Kl. 12.00-16.00.
Køresporten er for alle – unge som gamle – og vi vil gerne give dig en chance for at prøve, hvor spændende det er…..

Så er du frisk på udfordringer, hvor du kører så hurtigt rundt i en forhindring, at du glemmer tid og sted – eller er du bare til en stille hyggetur, er det måske hest og vogn, du skal komme og prøve….

Kl. 12.00: Vinterens kuske spænder deres heste for og vil gerne vise hvad de har lært i løbet af efteråret og vinteren. De vil bl.a. vise dressur og kørsel på toppebanen (opstillet kegle labyrint).

Kl. 13.00: De erfarne kuske spænder deres heste for og giver gerne en tur, ligesom der vil være mulighed for selv at hold tømmerne. Der vil blive kørt hurtigt i forhindringerne, præcist på toppebanen og ture i den skønne natur omkring Holtegård.

Kl. 15.00 – 16.30 vil der være ringridningskonkurrence fra vogn, hvor vi også gerne vil byde vores besøgende at komme med.

Vi byder på gratis kaffe og kage – sodavand til børnene.

Tag dine naboer, familie, venner med til nogle hyggelige timer….

Mød os også på www.vendsysselkøreforening.dk

Lotus hos frisøren…

Lotus har i dag været hos frisøren – for 1. gang! Og hun var bare SÅ dygtig. Hun fik meget ros af frisøren, ja – faktisk af alle, der var dernede i salonen. Hun sad bare stille og roligt og fulgte med i, hvad der skete. Hun blev rigtig fin. Der er kommet lidt mere frisure i håret. Ikke en masse, der er blevet taget af – men nok til håret ser lidt mere “samlet” ud nu og ikke mindst ser tykkere ud.

Efter frisøren hentede vi far og så kørte vi til Hjørring efter den underskrift. Vi måtte lige runde Mc D til lidt hurtig frokost og leg i legerummet deroppe. Eftermiddagen stod på en god morfar og lidt praktisk arbejde derhjemme inden jeg skulle på job.

Noget andet, og lidt sjovt er, at vi har fået kontakt til Hjerl Hede angående vores projekt Sigøjnervogn. De vil muligvis gerne lave vores hestehjul hen over sommeren. Det skal kun koste materialet. De vil jo gerne have noget “at rive i” hen over sommeren. Total win-win. Det var ellers en lidt spøjs historie. John havde jo lagt en efterlysning på Gul&Gratis angående han søgte disse hestevognshjul. En mand ringede ham så op og anbefalede ham at kontakte Hjerl Hede eller Den Gamle By i Århus. Og sørme jo, det var noget de gjorde i. De gad jo ikke lave hestevognshjul og så smide dem ud bagefter. Så de er ellevilde med efterspørgselen!!

Jeg sidder nu på job og glæder mig til at få fri og holde Påskeferie sammen med min lille familie. Har en masse planlagt i Påsken. GLÆDER MIG!!!

Detektiv-arbejdet…

Jeg skrev for et par dage siden, at vi skulle op og have ny registreringsattest til min gamle MC. Det blev lidt mere omfattende, end vi havde regnet med. Hverken jeg eller John stod som den registrerede ejer og motorkontoret kunne ikke oplyse, hvem der så stod som registeret ejer af MCen. Eller de måtte ikke. Kun hvis vi havde et godt gæt. Min far stod heller ikke som tidligere ejer. Så måtte det jo være tidligere ejer, ham vi købte cyklen af for mange år siden. Men hvem var nu det lige? Vi havde ikke noget papir fra handlen. Kun et minde om hvor han boede. Efter en del opkald til de (desværre) forkerte personer i området og søgen på nettet – var vi ved at opgive. Vi kunne ikke få en ny registreringsattest uden tidligere ejers underskrift. Øv. Men, sidste udvej var at prøve politiet. De viste sig at være vores redning. De kan jo se i deres register alt hvad vi skulle vide – men de måtte desværre ikke oplyse os om mandens adresse til os. Efter lidt snakken frem og tilbage tilbyder den rare politikvinde, at hun kan ringe og spørge manden om han har ejet vores MC. Og så få ham til at kontakte os. JA! Der gik 5 minutter og så var han i røret. Så lykkedes det endeligt og vi har i dag været oppe og få mandens underskrift. ENDELIG. Så har vi igen en god fornemmelse i maven. Så trælst at ikke at have styr på tingene.