Lidt billeder fra Lotus’ fødselsdag…

Der blev bagt boller til den helt store guldmedalje. Lotus var sød til at hjælpe og synes det var SÅ sjovt, at hjælpe mor i køkkenet.Der skulle også pustes lys ud. Far hjalp vist lidt til – for begge lys blev pustet fint ud. Senere blev der tid til leg med Lotus’ fine gaver. Her er kusinen og Finn i fuld fart over feltet rundt omkring “kogeøen” i køkkenet. Tjuhej, hvor det gik! Lotus fik denne søde trehjulede cykel af sin Moster Annika.

Tak til alle jer, der gjorde Lotus’ fødselsdag til noget helt specielt. Hun havde en FANTASTISK DAG! Og det havde vi også. Sikke en dejlig dag.

Skøn Påskeferie i familiens tegn…

Vi har haft nogle dejlige påskedage. I går havde vi jo huset fyldt af gæster, der var med til at fejre Lotus’ fødselsdag. Det var en hyggelig dag og Mette, Lasse, Morten, Merle og Malthe kom og spise kage og boller til aften. Hvor var det altså hyggeligt.

I dag troede vi, at vi skulle til vognkursus. Unger og hest blev pakket og vi kørte til Holtegård. Der var så ikke nogen derude. Vi havde ikke fået besked om at træningen var aflyst. Røvtur. Nå, men vi mødte da nogle bekendte derude og fik en hyggelig sludder for en sladder og måtte så pænt køre hjem igen. Er dog glad for vi ikke var kørt helt til Bjergby og arrangeret børnepasning for det. Da vi kom hjem sov jeg til middag sammen med Lotus i et par timer. Og da jeg stod op gik jeg ud til Jens og tog en ridetur på ham. Det var synd, at det var begyndt at blæse sådan. Han var noget ilter og det hjalp heller ikke at der var så mange “farlige” rådyr i krattene. Han lavede i hvert fald lige en u-vending udenfor vores nabos hus og løb en 100 meter den anden vej. Fik hurtigt styr på ham og kom forbi det “farlige” rådyr, der så valgte at rende ud foran os lige da vi red forbi skoven. Suk!

Nu sidder jeg så på job og glæder mig allerede til at komme hjem. Så er tolv timer altså lange. Suk, suk!