Detektiv-arbejdet…

Jeg skrev for et par dage siden, at vi skulle op og have ny registreringsattest til min gamle MC. Det blev lidt mere omfattende, end vi havde regnet med. Hverken jeg eller John stod som den registrerede ejer og motorkontoret kunne ikke oplyse, hvem der så stod som registeret ejer af MCen. Eller de måtte ikke. Kun hvis vi havde et godt gæt. Min far stod heller ikke som tidligere ejer. Så måtte det jo være tidligere ejer, ham vi købte cyklen af for mange år siden. Men hvem var nu det lige? Vi havde ikke noget papir fra handlen. Kun et minde om hvor han boede. Efter en del opkald til de (desværre) forkerte personer i området og søgen på nettet – var vi ved at opgive. Vi kunne ikke få en ny registreringsattest uden tidligere ejers underskrift. Øv. Men, sidste udvej var at prøve politiet. De viste sig at være vores redning. De kan jo se i deres register alt hvad vi skulle vide – men de måtte desværre ikke oplyse os om mandens adresse til os. Efter lidt snakken frem og tilbage tilbyder den rare politikvinde, at hun kan ringe og spørge manden om han har ejet vores MC. Og så få ham til at kontakte os. JA! Der gik 5 minutter og så var han i røret. Så lykkedes det endeligt og vi har i dag været oppe og få mandens underskrift. ENDELIG. Så har vi igen en god fornemmelse i maven. Så trælst at ikke at have styr på tingene.

Leave a Reply

Skriv et svar