Sovet dagene væk…

Må nok indrømme jeg har sovet og sovet de sidste dage væk. Har bare været så meget ramt af sygdom og derved også træthed. I dag er heller ingen undtagelse. Gik igen i seng kl. lidt i ni i går aftes og sov til kl. 6. Afleverede ungerne og gik direkte hjem i seng igen og sov til middags tid. Sådan har det været de sidste par dage. Nu er det dog “kun” ondt i halsen og snot, der driller mig og så den ufattelige dumme træthed. Jeg skal være klar til i aften, hvor jeg skal på job. Så må jeg sidde derude og pleje min forkølelse. Bare jeg ikke falder i søvn. Det må bare ikke ske. På den med kaffen – i spandevis. START!

Det irriterer mig sådan, at vores vaskemaskine ikke vil virke. Vandet er frosset – åbenbart. Det er da så belastende og jeg har forsøgt at tø rørerne op. Den går snart ikke længere med det vasketøj. Skal jo have vasket og jeg ved snart ikke hvad jeg skal stille op. smiley

Glæder mig til på fredag. Der får jeg besøg af mine veninder her fra byen. Vi skal holde gyseraften. Vi bliver 4 tøser i alt. Vi skal se The Grudge 1-2 og 3. Tisser altså seriøst i bukserne af skræk – ja, jeg gør så smiley Ej, jeg har set 1 og 2 – så det er ikke så slemt. Er noget spændt på nr. 3, da den er blevet forbudt i Danmark.

Handling:
“Forbandelsen/The Grudge en traditionel spøgelseshistorie om Karen som er amerikansk Sygeplejerske og arbejder i Japan.
Hun tager ud for at besøge en gammel dame, men damens hus er hjemsøgt
af en kraftfuld forbandelse, alle der kommer i kontakt med huset dør på
ubehagelig vis”.

Ting til hjemmet…

Når man nu sparer lidt på madbugettet, er der også luft til lidt til huset herhjemme. Jeg har fået købt en fin bademåtte, nye håndklæder og et par kurve til badeværelset. Jeg har også fået købt to kunstige orkideblomster til min triste orkide herhjemme. Man skal helt tæt på, for at se, at den er kunstig og det liver hele vindueskarmen op med de nye fine blomster. Koster 5 kr. stykket i Bilka!
Mondeoen er færdig på værksted og er blevet så fin. Elsker min bil! Ja, jeg gør. Hader at køre rundt med skader på den. Lidt træls nyhed dog angående vores sædevarme. Det røg jo her i sidste uge. Mekanikeren siger, at det ikke er en sikring. ØV. Og sædevarme nemt kan gå i stykker hvis man sætter et knæ eller andet spidst ned i sædet. Så det er nok røget for good. Nitten! Havde ellers lige troet jeg kunne charme mig til et par nye sikringer.

Tankerne går i dag til vores gode ven og nabo – Svend Aage, der er på sygehuset for at blive opereret. Vi venter spændt og uroligt på update af forløbet.

Fy for en kold søndag…

Lige et billede af Chili og jeg fra lørdag ...

Og så skal jeg lige hilse og sige, at det var en kold fornøjelse at rengøre bil i minusgrader udenfor… Men fin blev den – og alt krymmel fra Johns romkugle er væk. Der er bare ikke noget bedre end en rengjort bil. Nu skal den så bare lige vaskes, når den har fået den nye kofanger på i dag. Så bliver den helt TIP-TOP!

John og jeg sov længe, da ungerne var oppe i Rakkeby. Det eneste vi skulle, var at pakke hesten og lige få lidt at spise og så af sted mod Bjergby. AG og FP var så søde at sende os billeder løbende af ungerne og hvor så det altså hyggeligt ud.AG har givet Lotus og Chili to super-søde trøjer, som vi også lige fik et billede af tilsendt. Så fint. De fik også nogle dejlige, varme strømper smileyAG og FP var også hårdføre og var ude og kælke lidt med ungerne mens de havde dem.

Nå men, vi kom godt af sted til træning. Henning gik lige op i traileren. Dygtig Henning! Og selve træningen gik også godt. Havde igen vognen bagefter ham. MEN, det var straks værre, da vi skulle derfra igen. Vi kunne ikke komme op ad bakken. Selve hallen ligger i en dal og der var så meget fygesne og mondeoen kunne ikke rigtig klare turen op ad bakken med hest og trailer. Vi måtte (efter flere forsøg) lukke Henning ud af traileren og tage traileren af bilen. Vores træner, der har en større bil, tog traileren bagefter sig og efter to forsøg, var de oppe på toppen af bakken. Jeg kunne så gå den lange, lange tur med Henning i -21 grader (ja, det føltes sådan) op til John og traileren. Henning gik heldigvis lige op igen! Jamen jeg siger dig, at jeg var glad for min dygtige lille Henning der! Tænk hvis vi skulle have stået og slåsset med ham der?!? NEJ NEJ, det magtede vi da godt nok ikke. Men, så gik det også tjuhej af sted. Hjem til AG og FP og fik noget dejlig varm kaffe og kringle-kage. Vi var hjemme igen ved en 17-tiden. Det er godt nok nogle lange søndage. Næste søndag springer vi over træningen, da der er “familie-sammenføring”. Vi skal møde Annegretes børn og børnebørn. Det glæder vi os rigtig meget til.

Aftenen stod på fodring af dyr og vi sendte far af sted efter pizza. Dynerne blev fundet frem og så sad vi ellers og råhyggede i sofaen indtil ungerne skulle i seng og vi gamle faldt omkuld på sofaen.

Faldte vist i et hul i går…

Vi kom ud og bowle med Hans Christian, Pernille, Sara, Peter og Birgitte. Vi hentede Hans og Pernille og Birgitte og Peter hentede Sara. Det var fint, så kunne vi nøjes med at køre i to biler. Vi tog på Seaport og spiste og bowlede efterfølgende. Der gik lidt øl og drinks i den og vi endte på Heidis Beerbar inde i Jomfruane gade. SATME en sjov aften! Pernille og Hans gav en drink. Jamen, jeg har da aldrig fået så stor en drink i mit liv!Og gæt så hvem, der dukkede op på Heidis Beerbar? Jo, selveste Rasmus Seebach! JA SQ! og så også Ankerstjerne!

Vi var hjemme ved 2-tiden i nat og har nu fået sovet godt og vil gøre Henning klar til vi skal op og træne i Bjergby og derefter hente vores dejlige unger. De er savnet.