Så trist og ked af det….

Handlen med motorcyklen blev ikke til noget. Ved virkelig ikke hvad den mand, havde tænkt sig. Han ringede og bad os holde den tilbage til den 1. marts og han lovede højt og helligt, at han ville have den uanset hvad, der skete. Han bød 6500 kr for den og så kørte han sin vej fordi han synes det var for meget for den?!? Altså… I min verden så er det meget lidt at give i forvejen for en MC. Især når man tænker på hvad de står til på nettet. Mellem 12.000-24.000 alt efter stand m.m. Vores har da lidt overfladerust også derfor prisen er som den er. Den starter fint og kører godt og ser pæn ud i lakken. Hvad mere kan man forvente til den pris? Jeg er så sur, ked af det og skuffet. Har mest af alt lyst til at grave mig ned under dynen. Hele ferien er ødelagt. Øv.
Det er også bare mest det, at vi var næsten sikre på, at handlen gik igennem. Vi har da godt nok lært noget af denne omgang – Der skal betales depositum og skrives købsaftale, hvis der skal laves aftaler igen om at holde noget tilbage. Troede virkelig ikke han ville køre igen og ikke ville give fuld pris for den. Er helt i chok.