Er ved at komme i julestemning

Ja, jeg er ved at komme i julestemning – og er ved at give René grå hår over alle de projekter jeg er ved at søsætte 😀

Gammel billede fra tidligere år

Jeg har en idé om at lave nogle rensdyr til min julemand der stikker ud af vinduet på høloftet, som skal stå og lyse på fint ved siden af julemanden. Håber jeg kan komme i gang med det projekt i weekenden. Og få min julemand sat op.

Ellers er jeg i fuld gang med pakkekalender og ophæng dertil til ungerne. Vi har valgt at gå all ind på hyggen i år og for første gang har jeg selv lavet pakkekalender. Gruer lidt for indpakningen af alle de gaver – men ved det er det hele værd i sidste ende. Ved ungerne bliver så glade! I skal nok se billeder af det færdige resultat her til den 1. december.

I weekenden er der planer om at finde den helt store kasse med julepynt frem og ellers få juleudsmykket Nørvang på bedste vis. Jeg glæder mig som et lille barn til at pynte op i den her mørke tid.