Så fik man da varmen..

Ja, så fik jeg da varmen – i hvert fald det næste stykke tid. Hvor er det en fryd at se og betryggende, at man ikke skal stresse afsted efter træpiller i tide og utide, slide sin bil og hestetrailer og ikke mindst sig selv op for at hente dem. Dem her blev leveret og endda blev de sat direkte ind i hallen. Det kan næsten ikke være nemmere. Og så koster de ikke mere end dem jeg plejer at købe. Ikke at der var noget galt med dem – men det her er godt nok nemmere. Forstår ikke hvorfor vi ikke har gjort det før. Det er også billigere, når man køber flere paller på én gang.

Jeg har lang uge i denne uge og René har også lange dage. Jeg havde ellers planlagt hvad vi skulle have at spise, men han ringede på vej hjem og sagde at han tog snask med hjem. Og det siger man jo ikke nej tak til, vel? Jeg fik istedet ordnet alt det praktiske derhjemme og så var vi klar til at se film. En Verden Udenfor, blev det til. Virkelig god og rørende film. Det var dejligt med sådan en aften ovenpå en lang dag.

Leave a Reply

Skriv et svar