Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Overvandt sygdommen

Endelig er jeg frisk igen efter knapt 10 dages sygdom, hvor jeg faktisk var igennem hele sygdomsregistreret med feber, ondt i hovedet, snottet, ondt i halsen, bihulebetændelse, kvalme, opkast og dårlig mave 🤮🤧😷🤒 I går lørdag var den første dag i lang tid, hvor jeg følte mig normal igen uden symptomer. Shit en omgang. Ønsker mig et bedre immunforsvar 😮‍💨

Vi udnyttede jeg var blevet frisk igen med en tur til Saltum strand, hvor der var de fineste drager og hvis man lå i læ var der dejligt varmt dernede. Vi tog herefter hjem og lagde os i haven og fik en masse dejlig sol og et par kolde drikke. Perfekt lørdag.

Ulideligt at være syg i den her varme

Har skrantet hele Kristihimmelfarts ferien med snot og ondt i halsen, men kæmpede mig igennem dagene. Lørdag var værst, hvor jeg nærmest sov hele eftermiddagen og aftenen væk. Søndag lidt bedre men om aftenen og natten fik jeg det værre igen. Røde løbende øjne, feber og snotten står ud af ansigtet på mig. Ikke så lækkert og jeg er rigtig mandeinfluenzaramt. Bare så pyllertræt og sølle ja 🥹

Klargøring til de nye beboere

Mormor og morfar kom med deres gamle hønsehus og vi fik det hurtigt malet og gjort klar til de nye beboere vi skulle hente i dag.
Dagen i går blev brugt derhjemme med ungerne. Jeg skulle igen være chauffør og denne gang for mine de gamle, der var i Brønderslev hos noget familie. Dagen forinden var jeg chauffør for teenageren der havde sidste skoledag.

I dag var vi en tur oppe ved Raunsmeden og fik fire søde høns med hjem. Magda, Minna, Maude og Marta ❤️❤️❤️❤️ En grønlægger, en sort skovhøne, en tværstribet skovhøne og en blomsterhøne blev det til og forhåbentlig en masse dejlige æg snart 🥚🥚🥚🥚 Ny projekt = større hønsegård 👍💪 John er allerede træt af mine projekter, tror jeg 😂😂😂