Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Forkælet af morfar…


Hvad skulle vi dog gøre uden morfar. Ih, så meget hun har fået: Regntøj, gummistøvler, 2 t-shirts, et par cowboybukser, kondisko og gymnastiksko i Hello Kitty. Hun fik også lidt tøj uden den lille hvide kat på: 1 par søde cowboybukser, 1 cowboyvest og 2 trøjer. Nu kan hun da vist klare sig et godt stykke tid smiley

Chili og jeg har hygget i Rakkeby i dag sammen med Moster. Altid hyggeligt at være deroppe og Chili var kørt godt træt efter sådan en gang leg deroppe med Moster. Hun sov med det samme i bilen da vi kørte hjem af. Jeg fik også lige min fars pc med hjem. Den driller noget, så vi skal lige have en kammerat til at kigge lidt på den. Jeg får også min egen bærbar tilbage i dag. Den har også været ude og blive fixet. Ork, jeg har savnet den!!!

Vi fik også købt en stor Kenwood køkkenmaskine. Fik 1500 kr i afslag på den. Det er ikke så ringe endda. Glæder mig til at prøve den af her på fredag når vi skal til at hakke gris!

I aften skal jeg have skåret mine menukort ud til brylluppet – så tror jeg at vi er ved at være der med det trykte materiale… smiley

Kødhakker… what to do…


Vi skal jo skære gris ud på fredag og i den anledning skal vi ud og have fat i en gammeldags røremaskine/kødhakker. Har siddet og kigget lidt på nettet. Det er nogle dyre sataner! Har lidt kig på denne fra Kenwood til 1799,- i Elgiganten. Ellers har Imerco også en Bosch til 1999,-. Må ud og lure lidt i morgen i butikkerne. Min far mente ikke hans kunne mere og så blev vi enige om at vi køber en i fællesskab, da det jo ikke er så tit man bruger sådan en maskine.

Aktiv søndag…

I dag stod vi op lidt i kl. 7. Chili var frisk og vi kunne ikke få lov at trække den længere. John smuttede ned efter morgenbrød og så hyggede vi os ellers med dette.

Derefter tog vi ud i stalden. Jeg gik i gang med at nusse lidt om hestene og derefter strø og gav dem foder. John gik i gang med at hakke beton op i den kommende ridehal.

Svend Åge kom også lige forbi og skulle tage nogle vandkopper af ude i svinestalden. Dem havde han fået lov at få. Lidt efter kom morfar. Så var der fuldt hus.

Chili og jeg trak os dog indendørs, da fars “hakker” larmede sådan. Men åhh hvor er det dejligt at der sker noget ude i “ridehallen”. Glæder mig sindssygt meget til at indvie den engang til efteråret. Bliver SÅ godt!

39+0

Jeg har nu fuldført 97,5 % af min graviditet og der er 7 dage til min terminsdato, hvor lægerne regner med, at det er ved at være tid til, at mit barn skal komme til verden.

Det er så spændende at se hvornår den bette har tænkt sig at komme ud. Vi glæder os rigtig meget og er også klar til at tage imod den bette.

Gymnastikopvisning

I dag var der gymnastikopvisning i Klokkerholm Hallen. Chili og hendes hold, “Forældre-barn gymnastik”, var de første der skulle på banen. Da Chilis hold var færdige kom alle de andre hold på skift på. Det var meget sjovt at sidde at se. Alt i alt tog det 2 timer og bagefter var der kaffe og kage til alle fremmødte. Chili klarede det så flot og synes faktisk det var rigtig skægt smiley Især at farmor, farfar, morfar og moster var dukket op også. Efter opvisningen havde vi bagt kage og lavet kaffe til familien. Det var en rigtig hyggelig dag for os alle sammen. Mor her er dog noget træt af alt det løben rundt smiley
<!–
WriteFlash('’);
//–>John gik i stalden tidligt sammen med Chili i dag. Mest for at køre Chili lidt træt, så hun kunne få sovet middagslur lidt tidligere end hun plejer – så hun kunne være klar til opvisning kl. 13:30. Svend Åge kom også lige forbi og fik en sludder for en sladder.

Efter aftensmaden gik vi alle tre ud til hestene og fik dem fodret. Jeg fik endda flettet Jens´og Hennings manker. Jens er begyndt at gnubbe hans manke af. Ikke så godt. Så nu er det med at beskytte det han har tilbage bedst muligt. Må hellere få fat i dyrlægen, så han kan komme og give Jens en allergi sprøjte. Noget tyder på han er ved at udvikle den dumme allergi igen. Nitten!

Aftenen står ellers på hygge og afslapning foran tvet.