Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Mød Dorte, vores nye Tjekkiske Ulvehund

Mens vi var til fødselsdag hos Phoenix’ far i Klokkerholm, fik vi en besked om et akut tilfælde af en hund, der skulle omplaceres med det samme. Hunden, en næsten samme race som vores Jan, havde lige haft en uheldig oplevelse, da de var blevet “brændt af” og stod nu med en hund, de ikke kunne have mere. Det lød som en situation, vi kunne hjælpe med – så vi tog straks af sted for at få et kig på hende.

Vi kørte til Gandrup i vores lille bil, men hurtigt indså vi, at vi ikke kunne få alting med – hunden var lidt større, og der fulgte også en del udstyr med til hende. Så vi måtte hurtigt vende om og køre hjem for at bytte til den store bil.

Da vi endelig kom hjem med Dorte, en 2-årig tjekkisk ulvehund, stod vi pludselig med tre hunde, som skal finde deres indbyrdes plads i hierarkiet. Vi har Keld, vores erfarne og venlige hund, og Jan, som stadig er i gang med at finde sig til rette, når der kommer nye hunde ind i flokken. Dorte, som tidligere blev kaldt Diamond, fik hurtigt et nyt navn – vi følte, det passede bedre ind i vores flok med Keld og Jan.

Keld er allerede super sød mod Dorte og har taget hende til sig, mens Jan nok skal bruge lidt tid, før det er kærlighed ved første vuf. Men vi er optimistiske og tror på, at det nok skal gå. Det er altid lidt af en proces, når man introducerer en ny hund til flokken, men vi er sikre på, at de hurtigt vil finde ud af det.

Så nu har vi tre hunde, og vi glæder os til at følge deres rejse sammen. Vi er glade for, at vi kunne give hende et nyt hjem, hvor hun bliver elsket og værdsat.

Vi er spændte på at se, hvordan vores nye flok vil udvikle sig, og vi ser frem til mange hyggelige stunder med vores tre skønne hunde!

Phoenix 8 år

I går var vi med til at fejre vores lille Phoenix‛ 8 års fødselsdag hos hans far.

Phoenix havde inviteret sine klassekammerater, og vi var selvfølgelig klar til at give en hånd med. Dejligt vi kunne og måtte 😍

Vi havde bagt et ton af hindbærsnitter formet som små fodbolde. Jeg siger dig, det tog lang tid at forme dem, men det var det hele værd! Det var en sjov og kreativ idé, og børnene elskede dem. Det var lidt af en udfordring at få dem perfekte, men de smagte fantastisk, og Phoenix blev så glad, da han så dem på bordet. Han skal også have resterne med i skolen til at dele ud.

Hans far havde sørget for en skattejagt, som var helt fantastisk. Der blev grinet og heppet, og alle havde det rigtig sjovt.

Efter skattejagten var der tid til en masse leg. Det var så dejligt at se Phoenix og hans venner have det så sjovt.

Alt i alt var det en skøn fødselsdag, og vi kunne ikke have ønsket os en bedre måde at fejre Phoenix på. Vi er så stolte af ham, og det var en ære at være med til at gøre hans dag speciel. 8 år – hvilken fantastisk alder, og vi glæder os til at fejre ham i næste weekend her hos os 🎉

Tillykke med fødselsdagen, Phoenix – Mor elsker dig! 💙⚽

Aalborg Håndbold, Vi sov ude og besøg i Dronninglund

Vi havde igen fornøjelsen af at være VIP-gæster til en intens håndboldkamp. De besejrede Holstebro med en utrolig tæt score på 30-29, og det var en kamp, der havde os på kanten af sædet hele vejen igennem. 😱😱

Møde med Thorbjørn

Før håndboldkampen var vi ude hos Mette for at hilse på hendes nye lille ilder, Thorbjørn. Thorbjørn er kun 7 uger gammel. Det var utroligt at se, hvor hurtigt han vokser og udvikler sig – han er så sød!

Shelter Indvielse og Den Første Overnatning

En ekstra bonus til dagen i går var, at vi også fik indviet shelteret. Sæsonen er skudt i gang. Vi sov vores første nat i shelteret i år, og det var fantastisk at vågne op til naturens lyde og den friske luft.
Mille var her og overnattede i weekenden og hende og Lotus var så søde at de overraskede og vækkede os med morgenmad på sengen i shelteret. Så sødt af dem ♥️

Ugen der er i gang

Chili er på studietur med sin klasse i København og kommer hjem i aften. Det er altid lidt tomt herhjemme, når hun er væk, men samtidig er det rart, at hun får lov at opleve noget nyt sammen med sine klassekammerater. Vi glæder os til at høre om hendes tur, når hun er tilbage.

Noah har været på kursus i Aalborg, så han har boet hos os i disse dage. Det er dejligt at have ham her, og det giver en god anledning til at tilbringe tid sammen. Det føles altid hyggeligt, når der er lidt ekstra liv i huset.

En stor forandring i haven er, at kaninerne bliver afsat til Lotus’ veninde her i weekenden. Det markerer næsten en afslutning på vores dyrehold i haven, for nu er vi ved at være dyrefri – i hvert fald når det gælder de små pelsklædte venner. Vi har kun ilderne, hundene og kattene er tilbage. Vi får nok at se til med dem, men på en eller anden måde er det rart at få mere ro i haven.

Ugen har også budt på masser af fastelavnsboller – det er jo den tid på året! Vi har nydt at spise de lækre boller, og det har næsten føltes som en lille fest hver gang, vi har taget en bid. Lotus har været ved lægen, men heldigvis var det ikke noget alvorligt, så hun har hurtigt været på benene igen.

Vejret har været skønt denne uge, og vi har benyttet det til at spille fodbold i haven med Phoenix. Det er skønt at kunne tilbringe tid udendørs og nyde det forholdsvis gode forårsvejr.

Så alt i alt har denne uge været fyldt med små begivenheder, der på hver deres måde har givet os noget at tænke på og tale om. Vi glæder os til, hvad resten af ugen vil bringe.

Håber I også har haft en dejlig uge!

Fosdalen vs. 2.0 – John gjorde det igen!

Okay, folkens, lad mig lige tage jer med tilbage til noget, der virkelig fik mig til at smile: en tur til Fosdalen – en tur som John havde planlagt som en overraskelse. Og ja, det var på vores allerførste date, at vi gik derop. Jeg husker det som var det i går: den der nervøse stemning, uvisheden, om vi ville komme godt overens eller om alt bare ville være akavet (jeg mener, det er jo første date, ikke?). Men lad mig fortælle jer, det endte med at være en fantastisk dag. Og nu, et par år senere, skulle vi tilbage.

John, som er en mester i at overaske, havde sørget for alt. Madpakke? Check. Noget at drikke? Check. Det hele var pakket ind i en lille rygsæk, og det eneste, han skulle gøre, var at overraske mig med en spontan udflugt til Fosdalen. Jeg var lidt nervøs for mit knæ, som stadig driller en smule, men John forsikrede mig om, at vi skulle tage det i et roligt tempo. Og heldigvis – jeg klarede det. Ikke bare det – vi klarede turen hurtigere og bedre end første gang, vi var afsted. Ja, vi er simpelthen blevet mere erfarne og stærkere sammen!

Og for at være helt ærlig, så er naturen i Fosdalen stadig lige så smuk som første gang. De stejle stier, de åbne vidder, de flotte træer – alt sammen er lige så betagende som den første gang, jeg så det.

Det er vildt at tænke på, hvor meget der er ændret siden den første tur. Ikke kun fordi vi er blevet bedre til at gå op ad bakker (haha), men fordi vi er vokset som par, og den tid, vi tilbringer sammen, betyder bare mere og mere. Jeg er så glad for, at vi tog den tur første gang, og endnu gladere for, at vi tog den igen.

Så tak til John for endnu en uforglemmelig oplevelse. Jeg glæder mig allerede til næste tur – og hvem ved, måske finder han på noget endnu skønnere! …