Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Glædelig jul herfra

Ønsker jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Juleaften fejres her på Nørvang med John og ungerne ❤️

Dagen står på lidt faste traditioner. Skal først ud og besøge min mor på kirkegården. Mødes med min fætter og ønske ham og sine kære glædelig jul. Disney sjov skal ses og en tur til gudstjeneste i kirken håber jeg også vi når. Jeg håber også vi kan finde træet for ene af gaver i aften ? Nisserne på loftet skal have deres julegrød og dyrerne skal have det lidt ekstra godt i stalden i aften. Kl. 24 skal vi ud og høre om de taler ? Alt i alt kan det kun blive en dejlig juleaften, ganske som det plejer ❤️??

De evige tre…

De evige tre – Tove Ditlevsen

Der er to mænd i verden
der bestandigt krydser min vej
Den ene er ham, jeg elsker
Den anden elsker mig.

Den ene er i en natlig drøm
Der bor i mit mørke sind
Den anden står ved mit hjertes dør
Jeg lukker ham aldrig ind.

Den ene gav mig vårligt pust
Af lykke, der snart fór hen
Den anden gav mig sit hele liv
Fik aldrig en time igen.

Den ene bruser i blodets sang
Hvor elskov er ren og fri
Den anden er ét med den triste dag
Som drømmene drukner i.

Hver en kvinde står mellem disse to
Forelsket, elsket og ren
En gang hvert hundredne år kan det ske
De smelter sammen til en.

Så er jeg kommet hjem..

Elsker denne sang med Sanne Salomonsen. Den er kommet til at betyde rigtig meget for mig den sidste tid….

“Hjem” – Sanne Salomonsen:

Der er intet, der sker uden en grund
Var der nogen der fortalte mig, dengang jeg var ung
Jeg har prøvet alt
Og selv hver gang jeg faldt, rejste jeg mig op igen
Og jeg kan vise ar på min krop og på mit sind
Jeg har prøvet alt
Jeg har prøvet alt

Som et vers der fandt sin sang
Står jeg her, og selvom vejen den var lang
Så er jeg kommet hjem
Så er jeg kommet hjem

Der er intet, der lokker mig tilbage
Ud af dette øjeblik, denne time, denne dag
For jeg er landet her
Og jeg er præcis, hvor jeg ska’ vær’
Er ved at finde frem til det menneske, jeg er
Jeg er ikke bange for at fejle mer’
Lever man, er det jo, hvad der sker

Som et vers der fandt sin sang
Står jeg her, og selvom vejen den var lang
Så er jeg kommet hjem
Som et vers der fandt sin sang
Står jeg her, og selvom vejen den var lang
Så er jeg kommet hjem
Så er jeg kommet hjem

Højt fra træets grønne top…

Søndag tog vi alle mand ud for at finde årets juletræ. Til trods for John og jeg ikke er sammen mere – så har vi lovet hinanden og ungerne, at vi holder julen sammen i år. Det betyder rigtig meget, at vi sammen kan tage ud sammen på den her måde og have et godt forhold til hinanden.
Ungerne fik deres adventsgaver og vi hyggede med æbleskiver og god julemad til aften. Jeg hang dog lidt i bremsen oven på en hård julefrokost i Hallund. Men det var lidt selvforskyldt.

Folk har så forbandet travlt..

Hold nu op, hvor er jeg træt af at folk har så forbandet travlt med mit og Johns liv. Hvor pokker har i været de sidste 2 år? Hvad får jer til at dømme hvad der er rigtigt og forkert, hvem det er mest synd for her? Der er fandme ikke en af os det er mest synd for. For ved i hvad – det er squ mest synd for ungerne. Og med jeres indblanden og sladder i krogene – så GÅR det ud over ungerne! Er rasende, er skuffet og ikke mindst ked af det. John og jeg er fuldstændig klar over hvad vi hver især render og laver – det behøver i bestemt ikke blande jer i og gøre jer til dommer over.

Hvis I vil have min side af historien kan i jo invitere på kaffe eller vise lidt interesse for mig som person – og det samme gælder den anden vej rundt med John. I behøver ikke stå på sidelinjen og dømme os og pege fingre af os.

Hvis John og jeg kan få det her til at fungere, på en voksen måde og kan samarbejde med og omkring ungerne. Så kan i være fuldstændige ligeglade med at vi hver især er kommet videre med/i nye forhold! Pas jeres eget liv, tak!