Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

På glat is i Blokhus

Overraskede manden med en tur til Blokhus her til eftermiddag. Han vidste ikke hvad vi skulle, kun at vi skulle ud og han skulle have varmt tøj på. Han blev meget overrasket og skøjtede rundt, somom han ikke havde lavet andet.

Vi sluttede aftenen af med at tage ud og spise og nu sidder vi og hygger med X-faktor og senere med et afsnit Matador eller to.

Pizza på Alanya
Fønne startede i Børnehaven i går

I går startede Fønne i Børnehaven. Det var en stor dag. Fønnes far og jeg var sammen dernede og det gik bare rigtig fint. Fønne ville gerne have være blevet dernede. Han var dernede i dag på fuld tid. Store dreng.

Så blev det 2020

Vi håber i alle kom lige så godt ind i det nye år som os. Vi holdte nytårsaften med mine barndomsvenner og deres familier og vi havde bare sådan en dejlig aften.

Chili og jeg lavede velkomstdrinks, både til børnene og de voksne.

René havde som altid tryllet med lækkerierne i køkkenet og fik sammensat en god og lækker nytårsmenu bestående af: Forret: Tunmousse med flutes til de voksne og pomfritter til ungerne. Hovedretten bestod af en mør Kalveculotte, flødekartofler og hvidløgsflutes tilbedt på gasgrillen, med kogte bønner, baconsalat med perleløg og bearnaisesovs.

Desserten var Abemad, lavet på råcreme ?

Og så var dagen og aftenen bare på smuk på toppen af Ørum i går, se lige her….

Tak for 2019 og velkommen til 2020. Er sikker på det bliver et kanongodt år. Det er i hvert fald startet med de bedste mennesker og præmisser ❤️

Tak fordi DU læser med ?

Kære alle..

Tusinde tak for året der er gået. Det har for mig været et år i kærlighedens tegn, hvor jeg blev gift med den eneste ene (Gitte)❤️ Samtidig har mit liv taget en drejning jeg aldrig havde forudset. Jeg er nu blevet gårdejer, og har således både geder, heste, høns, ænder, hund og katte i stalden. Jeg forsøger så godt jeg kan, at leve på bedste bonderøvs manér – i hvert fald, så godt en gammel Københavner nu kan?

Billedet er taget for et øjeblik siden fra gårdspladsen, her på årets aller sidste dag.
I og jeres familier ønskes alle et rigtig godt nytår✨????

Vh René

Godt Nytår herfra…

2019 blev året hvor jeg åbnede op for kærligheden igen, troen på et bedre liv og at jeg fortjente så meget mere. Det var året hvor jeg skulle give mig selv lov at føle glæde og lykke.

Der er sket så mange gode ting. Jeg er blevet gift igen, med jordens dejligste mand (René) og vi bor sammen med alle vores dyr og mine unger på Nørvang, i ren Morten Koch idyl. I love it ❤️

Jeg kan næsten ikke ønske mig mere og vil bare håbe 2020 bliver et mindst lige så godt år som 2019.

Årets sidste aften, skal traditionen tro, fejres med gode barndomsvenner og deres familier og jeg glæder mig til at springe ind i det nye år med dem alle.

Jeg vil gerne ønske jer alle, der læser med, et rigtig godt og lykkebringende Nytår. Pas på jer selv, hinanden og jeres fingre ?

Klar og parat…

I dag fik vi handlet ind til nytårsaften. Vi bliver 14 mand på Nørvang. Troede ellers det ville være et helvede at få handlet ind, dagen før dagen. Men det var slet ikke så galt. Vi klarede det hele i Hjallerup og var hurtig færdige. Har fået forberedt en del af maden her i dag og mangler kun lidt småting i morgen.