Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Fejring af Phoenix‛ 8-års Fødselsdag på Jerslevvej

Posted on by Gitte

I går var en helt særlig dag for vores familie, da vi fejrede Phoenix‛ 8-års fødselsdag på Jerslevvej. Det var en dag fyldt med glæde, overraskelser og masser af smil – en dag, som vi sent vil glemme.

Phoenix fik en gave, han havde drømt om – en ny mobiltelefon med eget abonnement! Hans øjne lyste op, da han pakkede gaven ud, og vi kunne mærke, hvor glad og stolt han blev over at få sin helt egen telefon. Det er en stor milepæl for ham, og vi er glade for at kunne give ham denne gave, som han virkelig havde ønsket sig.

Men det var ikke den eneste gave, der fik Phoenix til at smile. Han fik også mere fodboldtøj, noget han har ønsket sig. Han elsker fodbold og kunne ikke vente med at prøve det nye sæt på. Vi kunne se, hvor meget han satte pris på det – han blev virkelig vildt glad!

Efter aftale i går tog vi en tur til Biersted for at hente den store dreng. Vi besluttede at tilbringe dagen sammen med noget aktivt og sjovt – nemlig skøjteløb! Vi havde en fantastisk tid på isen, hvor både små og store kunne få pulsen op og samtidig have det sjovt sammen. Det var så dejligt at være samlet som familie og lave noget, der kunne få os til at grine og nyde hinandens selskab.

En stund med hundene i haven blev det også til ind imellem. Det går så godt med dem alle. Vi er så glade for vi fik Dorte. Hun er faldet så godt til hos os ♥️

Her i eftermiddags fik han også lokket John med ud og spille fodbold i ØB. Jeg nød solen imens 😅👌

Alt i alt var det en vidunderlig weekend, hvor vi fejrede Phoenix med kærlighed, gaver og masser af sjove oplevelser. En rigtig familiedag, der kun kunne ende med et stort smil på alles ansigter. Vi er så taknemmelige for, at vi kunne fejre ham sammen, og vi glæder os allerede til mange flere vidunderlige stunder som familie.

Tillykke med de 8 år, Phoenix – vi elsker dig! ♥️🇩🇰

Thorleif Evergreen er kommet hjem 🩵

Posted on by Gitte

I dag har været en rigtig spændende dag for os! Vi har nemlig hentet vores nye ilder hjem – en lille fyr, der allerede har charmet os alle. Han er så energisk og nysgerrig, og vi kan ikke vente med at få ham ordentligt ind i flokken.

Efter vi kom hjem, tog vi en tur til dyrlægen med hundene for at få ordnet deres ormekur og loppekur. Det føles godt at være dækket godt ind, især nu hvor vi har fået den nye hund i flokken.

Voxpop om mit sidste køb!

Posted on by Gitte
Screenshot

Jeg blev kontaktet af Politiken – Voxpop om mit sidste køb!

Jeg må indrømme, at jeg ikke havde set det komme. I går blev jeg pludselig kontaktet af en journalist fra Politiken, som var i gang med at lave en voxpop på tværs af landet. Hun ville høre, om jeg ville fortælle et par ord om mit sidste køb, og hvad der havde givet mig varig glæde.

Spørgsmålet var:

„Hvornår har du sidst købt noget til dig selv, der har skabt varig glæde? Hvad er det, og hvorfor kan du huske netop den ting?‟

Så – tjek udgaven fra i går, hvis du vil læse mit svar og også høre, hvad andre har delt om deres seneste glædeskøb! 😎 Det var en sjov oplevelse at blive en del af denne voxpop.

Hul i øret på mindstemanden

Posted on by Gitte

I går var en stor dag for min 8-årige søn! Han har længe ønsket sig et hul i øret, og i går tog han endelig skridtet. Jeg har aldrig set ham så beslutsom og samtidig så rolig, da han satte sig i stolen, klar til at få det lavet. Jeg var simpelthen så stolt af ham – han var så sej!

Der var ikke noget drama, som man måske kunne forvente fra en 8-årig. Han sagde hurtigt „av‟, men det var det. Han var hurtigt videre og kiggede stolt på mig med et glimt i øjet og et smil, der sagde, at han var klar til at rocke det nye look. Og hold op, hvor ser han sej ud med sit hul i venstre øre! Han var en lille superhelt, og jeg er så glad for, at jeg kunne være med til at opleve det sammen med ham.

Jeg må indrømme, at jeg også havde min egen lille oplevelse i går. Jeg skulle nemlig til Nerveklikken i Aalborg for at få lavet en forundersøgelse af mit håndled, som har været lidt stramt og ømt på det sidste. Det var en lidt speciel oplevelse! Jeg fik små stød, der blev sendt gennem min arm og ned i fingrene – det hele spjættede, og jeg følte mig som en levende elektrisk ledning. Det var både underligt og lidt komisk, men samtidig ret så underligt. Får svar på undersøgelse her om en uges tid.

Jeg var glad for, at jeg nåede hjem i god tid. Jeg glæder mig til at se ham rocke sit nye look fremover!

Overtagelsen af omplaceringshunden Dorte

Posted on by Gitte

I lørdags fik vi jo vores nye hund, Dorte, som vi har overtaget som omplaceringshund. Vi har været ‚på‛ næsten i døgndrift lige siden. At få en ny hund ind i flokken kræver en del, og vi har selvfølgelig selv valgt at tage denne udfordring op.

For Dorte er det ikke bare en ny begyndelse for hende, men også for os som familie. I starten var det tydeligt, at hun var meget sky og forsigtig, og hun skal langsomt lære at stole på os og finde sig til rette i vores hjem. Her til morgen var den første morgen, hvor hun kunne gå rundt i huset sammen med vores hanhund, Jan, uden udfald – det var et stort skridt fremad. Jan har altid haft en stærk tro på, at han er den, der bestemmer, men denne morgen kunne de to endelig bevæge sig rundt, roligt og uden de store konflikter.

Dorte er stadig meget sky, men hver dag ser vi små tegn på fremskridt. Det er fantastisk at se hende logre med halen, når hun ser John og mig – en kærlig gestus, der viser, at hun begynder at føle sig tryg. Hun har også sin helt egen personlighed, og selvom hun er meget knyttet til John, er det helt i orden. Jeg har min egen dreng, Jan. Dorte er dog tydeligt „far-pige‟, og jeg elsker at se hende finde sin egen tryghed i Johns selskab.

Keld, vores anden hund, er noget mere afslappet og har hurtigt fundet sig til rette med den nye dynamik. Han er mere „all over the place‟, som vi siger, men han er så god til at acceptere nye situationer og skabe harmoni i flokken. Det er tydeligt, at han er en hund, der tager tingene, som de kommer – og hans venlige natur har været en stor hjælp for Dorte, der stadig er lidt nervøs.

Det er kun blevet en uge, men det føles som om, vi har været igennem en hel del sammen. At åbne vores hjem og vores hjerter for en hund, der har haft en svær start på livet, kræver tid, tålmodighed og forståelse. Men det er helt klart det værd. Vi ser allerede de små, men vigtige fremskridt, og vi glæder os til at se Dorte udvikle sig og blive en endnu mere integreret del af vores familie.

Vi er taknemmelige for, at Dorte har valgt os, og vi ser frem til at se, hvordan hun vil blomstre i sit nye hjem. Det er ikke altid let, men det er helt sikkert en oplevelse, der beriger os alle – både tobenede og firbenede.

Tak fordi du læste med på vores rejse med Dorte. Vi håber, at vi kan fortsætte med at dele hendes fremskridt, og måske kan hendes historie inspirere andre til at åbne deres hjerter for en hund i nød. Det er en gave ❤️🐾