Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Smertehelvede

Ligger hjemme i dag for at pleje mig selv og smerterne. Kan ikke noget andet end at ligge her. Har fået en stor tandbyld og var ved tandlægen i går. Er på penicillin og det skal lige have lov at virke.
Ved billederne i går hos tandlægen kunne de så også se en cyste under tanden. Den skal jeg også have kigget på og fjernet. Det er højest sandsynligt ikke noget, men er alligevel lidt bekymret. Men tandlægen beroligede mig, det er sikkert bare noget betændelse der er blevet indkapslet dernede. Men godt det blev opdaget. Så held i uheld må man sige. Så nu venter jeg på de kontakter mig med en plan for hvad der så skal ske med det hele. Tandlægen kan nok desværre ikke selv fjerne den cyste men skal have lavet noget mod den tandbyld. Sikkert en rodbehandling. AV. Så det er bare trælst med trælst på ligenu.

Kan du gætte hvem jeg er?

Fastelavn skulle vi også til og det kom vi i søndags. Vi valgte at tage til Klokkerholm, hvor vi startede med gudstjeneste i kirken og efterfølgende var der fastelavnsfest i hallen. Hyggelig eftermiddag med familien og med masser af hjemmebagte og lækre fastelavnsboller. Flot arrangement!

Solen er begyndt at varme så dejligt, så det udnyttede vi max da vi kom hjem. Fønne var ovre og lege en tur med nabopigen. Hans bonussøster var så sød at tage med ham derover. De hyggede med scootere og udendørsleg.

Lørdag var vi på besøg i Vaarst hos svigerfamilien med hele den pukkelryggede. Rigtig hyggelig dag og aften med masser af dejlig mad og MGP om aftenen. Ungerne hyggede på kryds og på tværs med hinanden. Dejlig dag. Dejlig familie.

Vinterferien godt i gang

Steen og Arne er blevet i dag og blevet chippet. Det gik ganske fint, de er dog stadig noget sløve i det.

Og vi har været på shoppetur i Brønderslev på gåben hele vejen. Synes vi hygger så godt når vi alle er hjemme.

Der er blevet lidt ro omkring os

Endelig er der kommet lidt ro omkring os og vores lille familie igen. Ingen skal diktere hvad vi skal og må, så nu håber jeg der er kommet ro på.

Vi valgte at holde en hyggedag sammen her i vinterferien og bare nyde hinanden. Ja uden børn! Vinterferien var aftalt på forhånd så vi synes godt vi kunne tillade os et afbræk fra hverdagen.

Vi valgte en dag på Hotel Viking med Spa og Burger som det hed. Virkelig lækkert. Vi nød bare dagen og hinanden. Det kan altså noget med sådan en kærestedag. Dagen sluttede desværre ret så trælst med en tredjeparts indblanden i vores liv og færden. Det gjorde jeg i hvert fald ikke havde lyst til at dele ting fra hverdagen igen. Dog er det kommet godt på afstand nu og jeg håber vi kan få lov at leve vores liv som vi vil.