Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Så (u)hygger vi atter engang

Da ungerne kom hjem igår fra deres far blev kasserne med halloween pynten fundet frem og de gik helt sok med at pynte op. Jeg må også indrømme det er svært for mig at gå forbi hylderne i supermarkerne med halloween sager, uden at købe lidt nyt med hjem. Elsker halloween!

Bonusdrengen har også fødselsdag i dag og vi glæder os til at fejre ham her senere på måneden.

I går blev dagen også brugt på at køre de unge mennesker til Ranum. Noahs far bød på nybagte boller og kakeo. Rigtig hyggeligt. Og vi fik besøgt lidt Loppemarkeder på vejen ned over. Vi fandt nogle flere skilte til væggene derhjemme.


Aftensmaden blev lynhurtigt bikset sammen – vi var lidt bagud på tid. Men vi nåede det hele, inden ungerne kom hjem.

Det “går” fremad

Er så glad for vi er begyndt at kunne komme ud og gå igen – turene bliver så små længere og længere. Det gør altså noget ved humøret at komme ud og få luftet tankerne og rørt sig lidt. Nu kan jeg gå turen omkring Fakta og ind gennem industrien hjem eller vælge turen ud til Vandtårnet og retur. Jow jow. Små skridt! Men bedre end ingenting, ikk?

Aftensmaden i går var en af livretterne igen fra HelloFresh. Desværre synes vi der var lige lidt nok i måltidet i går. Vi gik i hvert fald småsultne i seng. Øv. Var ellers huset rundt i går aftes for at se om vi kunne opstøve lidt ekstra til ganen. Men niksen, vi måtte gå i seng med lækkersultne maver. Det går også nok. Er også gået tidligt i seng de sidste par aftner. Har haft brug for det. Er i hvert fald meget mere veludhvilet disse dage.

Vi er så småt også begyndt at tænke på vintersæsonen. Den starter jo lige om lidt – og så skal vi ud og vinterbade. Glæder mig faktisk helt vildt. Det er et skønt ritual. Tidligt op, ned og dyppes, op i en varm bil og en lille skarp, hente morgenbrød på vejen hjem og bare hygge. Man bliver så dejlig frisk og høj på den oplevelse!

Endelig ud og gå igen

Det var virkelig skønt at komme ud og gå en tur igen. Har savnet de daglige gåture – men har jo været noget slået ud af den første operation og efterfølgende min dårlig fod. Men i går var i på tur. Gik en tur ned i Fakta og rundt om i industrien. En lille tur – men bedre end ingen tur.

Aftensmaden i går bestod af Vietnamesike kødboller med syltet grøntsager og ris.

Ugen skudt godt i gang

Så er ugen skudt godt i gang og mandagen gik overraskende hurtigt. Men hold nu op, der er mørkt når man kører på job om morgenen. Er glad for jeg har selskab i bilen og vi kan holde os vågne sammen, når vi møder tidligt. Teenageren var til samtale om praktikplads i går og fik pladsen. Hun tog så den lange tur fra Ranum med bussen og toget hjem og så lige en bus igen. Sejt gået. Men det var så på bekostning af hun var alt for træt til at lave mad i går – så det måtte jeg selv stå for. Vi opgradede lige vores HelloFresh menu med lidt pasta. Det smagte lækkert. Og fyldte godt.
Fik desværre også en rigtig øv-nyhed i går. Men der er ikke andet for, at komme op på hesten igen og bare se fremad. Er dog i forvejen lidt umotiveret for tiden og lidt små deprimeret. Tænker måske det er pga vejret/årstiden og også min dumme fod, der stadig driller. Er så irritende jeg ikke kan komme ud og bare gå en dejlig tur. Det er frusterende. Plejer jo at styrte rundt og lave alt muligt.