Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Halloween græskar og suppe

Vi startede dagen ud med et kig på en ejendom lidt udenfor Brønderslev. Og så tog vi ud og hentede græskar ved Luneborg. Virkelig et godt sted og med en uhyggelig labyrint som underholdning. Derefter var vi ude og se et byhus i Ø.B, som vi alle faldt fuldstændig for. Det har lidt af det vi alle gerne vil have. Fed lukket have, sø i haven, stor grund, sommerhusstemning og næsten vedligeholdelsesfrit. I morgen kommer ejendomsmægleren her og vurderer vores hus til et kommende salg. Vi håber og tror på det lykkedes, så vi kan rykke teltpælene op og starte helt forfra, sammen! ❤️🍀

Dagen sluttede med vi lavede græskarsuppe sammen med ungerne. Det smagte bare så dejligt og vi kunne især godt lide at næsten intet gik til spilde efter vores græskarudskæringer. Så fedt!

Kæresten fylder år

Vi vækkede John med sang, gaver og morgenbord her til morgen. Han fik en guitar af os. Noget han har snakket om, han gerne ville lære at spille på. Så han blev rigtig glad. Nu skal han bare lære at spille på den 😉

Ved middagstid var vi ude og se en landejendom for 2. gang sammen med mine forældre. Vi inviterede dem med hjem til boller og brunsviger. Så hyggeligt og lidt impulsivt. Kæresten har ikke ønsket at holde fødselsdag i år.
Angående gården blev dog enige om at stedet/grunden var rigtig dejlig, men huset skal der laves for meget ved. Og prisen er for høj når man tænker på alt det der skal laves. Det var en skam. Glæder mig i stedet til at se et andet lille sted på lørdag.

Da mine forældre var taget hjem, så gik vi en lang tur med Keld. Første gang i lang tid jeg har været med ude og gå så langt og uden smerter. Total optur!

‘Winther’ ferien er allerede godt i gang

Vores vinterferie er allerede godt i gang. Vi har hygget, lavet god mad og startet ud med at kigge på sommerhuse i Hou. Dagen i dag sluttede af med nye tattoos hos NewInk i Brønderslev her til aften. De kørte tilbud på små tattos til 200 kr. Vi slog til og kom på deres venteliste og her til aften fik vi lavet vores winther tattoo ❄️ Er så glad for det ❤️❄️

Nedtælling til vinterferie

Så kan vi næsten ane vinterferien lige om hjørnet. I morgen har vi ferie sammen med mine unger. Vi skal bare hygge, ud og kigge sommerhuse og 2. besøg på et nedlagt landbrug, ud og finde græskar, en tur til tattovøren, ud og vinterbade og måske i Fårup Sommerland – Så vi har nok af planer. Min elskede John har også fødselsdag – så ham skal vi i hvert fald også fejre!

Vi ladede op til ferien i går aftes med lækker mad med lidt godt i fjernsynet og en dejlig lækker rødvin. Så fåes det næsten ikke bedre.

Mere (sommer)hus-kiggeri

Da de unge mennesker var kommet godt herfra i formiddags tog vi bilen og kørte bonusdrengen hjem og kørte mod Hou. Vi skulle ud og se et par sommerhuse vi har i kikkerten. Vi fik afskrevet et par stykker og så sat nogle stjerner ved nogle andre, som vi skal ud og se med en ejendomsmægler her i efterårsferien. Vi kigger stadig hus på landet eller landejendom, men også sommerhus. Det kunne også være en mulighed nemlig. Så kunne vi blive boende hvor vi bor og så have et dejligt sommerhus at hygge i. Alle muligheder og øjne er åbne. I ferien skal vi også og se et andet landsted. Det glæder jeg mig også til.