Ja, jeg havde lidt svært ved at finde en overskrift til dette indlæg, da vi virkelig har oplevet en masse i denne weekend.
I fredags kom mine hunde-veninder fra DCH på visit med rundstykker og kage og blev her faktisk til over middag, hvor vi sluttede af med en gåtur med Finn og Keld + jeg havde Fønne i barnevognen. Det var bare så dejligt at snakke om hunde og ikke kun babyer. Savner så bare så forfærdeligt mit hundetræning efter sådan et visit. Men det var dejligt at se dem. De er guld værd, de piger!
Om eftermiddagen blev jeg inviteret på en kop kaffe nede hos en veninde i Ørum – så Fønne blev puttet i barnevognen igen og så travede vi ned til Sanne og hyggede en times tid.
I fredags skinnede solen og vi havde Sofie med hjemme og lege med Lotus. Sofie skulle så sove i campingvognen sammen med Lotus fra fredag til lørdag og de legede bare så godt sammen. Da vejret var godt, besluttede vi os for at grille igen. Det gjorde vi også torsdag – men der var vejret knapt så godt. Vi sad længe ude og nød dagens sidste stråler med en god flaske rødvin til ungernes hvin i haven. Det fås næsten ikke bedre!
Pigerne sov godt i campingvognen og vågnede op med masser af grin og smil…
Chili og vi andre skulle dog tidligt op lørdag. Chili skulle hentes af hendes veninder og så skulle de til Mosbjerg på spejderlejr sammen med knap 400 andre spejdere. Det var stort!
Birthe og Svend Aage inviterede os på eftermiddagskaffe og aftensmad i sommerhuset og så pakkede vi bilen og kørte derned om eftermiddagen. Det var helt underligt ikke at have Chili med og tror faktisk også Lotus savnede sin søster rigtig meget. Vi fik gået en dejlig tur til stranden og Fønne var i godt humør og fik sovet godt dernede.
Søndag stod den på Barnedåb i Børglum Kirke af lille Frida, som skulle døbes. Sjovt nok. hihi. Lotus og Fønne kom i deres stiveste puds og opførte sig pænt i kirken mens dåben stod på. Festlighederne blev derefter afholdt i Børglum Forsamlingshus, hvor Peter var gået helt amok med hoppepude og tønde til ungerne, så de kunne “slå katten af tønden”.
Lotus blev igen, igen, igen kattekonge! Utroligt, at hun gang på gang slår de tønder ned. haha.
Alt i alt en virkelig dejlig dag med alt for meget god mad, kager og is. Kan godt være vi lige skal revurdere vores egen menu til vores egen barnedåb, hvis vi skal kunne leve op til den fest. hehe..
Chili måtte støde til selskabet senere, da hun jo var på Spejderlejr og vi ikke ville kunne nå at hente hende. Heldigvis var AG og FP super søde at hente hende hjem og fik hende kogevasket og proppet i det pæne tøj. De kom sågar med hende og afleverede hende i Forsamlingshuset – helt nystrøjet. Det var helt perfekt!
Ved 19-tiden var vi hjemme igen, efter en lang med virkelig dejlig dag – mættet af indtryk og god mad. Børnene gik direkte i seng, så de kunne være så nogenlunde friske til skolen i dag. Vi må sige, at det har været en weekend med fart på! Men bestemt en af de bedre!
I dag står den kun på hygge og afslapning for Fønne og jeg. Det vildeste vi kan sætte os op til er en god gåtur med barnevognen – op til købmanden og tilbage igen. Men ellers er vi ved godt mod i dag. Fønne er i sit es i Onkel Lasses gamle strikketrøje. hi hi