Hvor er der bare kaos i det lille hjem pt. Værelserne er flyttet rundt, men vi manglede at flytte tøjet og få det på plads. Pyha! Og shit hvor har man bare meget tøj, når man tømmer alle skabe! Men så havde vi chancen for at få ryddet op og sorteret og det fik vi.
Fønne var dog glad for det tøj vi fandt i Johns gemmer – En masse fodboldtøj/AaB tøj. Han glæder sig nu til at komme med ud og se en rigtig kamp sammen med John og mig. Jeg glæder mig faktisk også. Har aldrig været med ude i Aalborg.
Da jeg hentede ungerne ved bussen tog vi i genbrugen – Vi fandt en masse og endda til halv pris! Nu havde vi jo også fået sorteret og ryddet op og gjort plads i skabene til nyt. He he.
Igen i aftes tilbragte vi tiden foran bålet mens ungerne legede i haven. Jeg opdagede vi har de smukkeste blomster i haven. Jeg tror måske det er en Iris sibirica ‘Blue King’? Eller hvad tror i? Den er godt nok smuk og vi har mange af dem lige nu.