En dag hjemme…

I dag, søndag, er blevet brugt på huset. Vi har gang i projekt- vandskuring – Et større projekt – men det skal nok blive godt, når det engang står færdigt. John har også (endelig) fået støbt omkring vores kommende indkørselslamper, så vi forhåbentligt kan få de lamper op, som vi købte sidste år til august. Jo jo, Rom blev ikke bygget på en dag?!

Chili fik besøg af sin veninde, Emma ved en 10:30 tiden og de har leget sammen hele dagen. Den stod bl.a. på skovtur bagefter plænetraktoren op i jagtskoven og vandkamp om eftermiddagen. Sikke de hyggede sig!

Jeg skal lige have overstået mine tolv timer her i nat på job og så har jeg fri helt til søndag. Jeg rykker ungerne ud af børnehaven fra tirsdag til fredag – så de får en ekstra lille sommerferie sammen med mig. John har desværre ikke ferie, endnu. Vi har ferie sammen senere hen på sommeren. Tror ugen skal bruges på at få klippet hækken og selvfølgelig skal der også hygges med en tur på stranden! Det skal der blive plads til!

Leave a Reply

Skriv et svar