Ingen byggetilladelse alligevel

Så ringede de fra Brønderslev Kommune – Byg&Miljø – at vi ikke bliver krævet gebyr for ansøgningen om opførsel af shelter alligevel. Et shelter hører nu under Sekundær bebyggelse i Brønderslev Kommune og i og med vores shelter ikke overstiger 50 m2 sammen med vores andre bygninger – så skal der ikke søges byggetilladelse. Ville have været rart, at de var enige inde hos Kommunen, når man nu netop ringer og spørger og bliver rådgivet om hvad skal og må gøre. Da vi ringede ind sidst i marts fik vi at vide at et shelter hørte under beboelse og derved skulle man søge om byggetilladelse. Nu hører det under sekundær bebyggelse og vores lille shelter behøver således ikke byggetilladelse.

I nogle kommuner betragtes et shelter som opholdsrum, fordi det benyttes til overnatning, hvilket kræver en byggetilladelse. Andre kommuner som Brønderslev kommune tolker et shelter som en småbygning, som kun skal ansøges om byggetilladelse til, hvis det samlede areal af småbygninger på din grund overstiger 50 kvm.

Forvirret? JA mon ikke. Men dejligt vi ikke skal betale gebyr for vores indsendelse og dejligt vores nye shelter er på vej fra Oksbøl Savværk. Glæder mig til at få det hjem og lave shelterplads i haven. Bedste fødselsdagsgave EVER!

Shelter er kommet på BBR

Det må da være et godt tegn, at vores shelter er blevet tegnet på BBR som “nybyggeri” og står som “sikker placering” m.m. Venter bare på den fysiske byggetilladelse – så går vi igang med at opføre vores nye shelter. Glæder mig som et lille barn til at planlægge og lave bålplads i haven. Er helt sikker på vi kommer nærmest til at bo derude fremover. Elsker det! Er også i gang med at planlægge vores næste sheltertur, når vi kommer over konfirmation og 2 fødselsdage m.m. Så er der tid til det igen og jeg kan næsten ikke vente.

I går var bare en praktisk onsdag aften. Vi handlet og lavet mad, hygget med ungerne og set lidt TV. En tur med Keld blev det også til i det lune forårsvejr.

Vores skønne, skønne have 🥰