Lørdag stod den på Svigermors fødselsdag hvor hele familien var samlet. Det var en hyggelig dag, hvor vi voksne kom ud på vores dejlige travetur i og omkring Vaarst. En lidt længere tur denne gang, næsten 10 km. Ungerne gik på legepladsen og fik tiden til at gå derovre imens.
Søndag var vi bare hjemme og hyggede os. Synes vi trængte til en dag hjemme. Vi voksne fik lagt undertag på shelteret og så kom alle naboerne over til en lille pølse og en kold. Vi havde jo lovet dem et lille rejsegilde. Det var bare smadder hyggeligt. Alt i alt en dejlig weekend med familien. Sidste uge inden sommerferien er snart igang for ungernes vedkommende. Det bliver dejligt for dem med 6 ugers sommerferie.