Kategori: Hverdagen

Min opstart med Wegovy

Posted on by Gitte

Så er jeg i gang! Jeg har netop taget min allerførste dosis Wegovy i tirsdags hos lægen, og jeg vil dele lidt om, hvordan det er gået – måske mest for mig selv, men også i håbet om at det kan hjælpe andre, der står foran samme rejse.

Jeg var ret nervøs for selve sprøjten. Tanken om at skulle stikke mig selv var ikke ligefrem noget, jeg glædede mig til. Men til min store overraskelse – det var ingenting! Virkelig. Jeg mærkede det nærmest ikke. Det tog få sekunder, og så var det overstået. Så hvis du sidder og frygter det som jeg gjorde: det behøver du virkelig ikke.

Et par timer efter mærkede jeg noget ret mærkeligt – min mund blev helt tør. Jeg har drukket vand som aldrig før, og min krop føles nærmest tørstig på en ny måde. Men efter at have læst lidt op på det, kan jeg se, at det er helt normalt, især i starten.

Det vildeste var faktisk, hvor hurtigt jeg mærkede effekten. Allerede til aftensmad samme dag kunne jeg mærke, hvordan mætheden kom meget hurtigere end normalt. Det var som om min krop sagde “tak, det var nok” efter bare en lille portion. Det havde jeg virkelig ikke regnet med så hurtigt – så jeg føler mig lidt som en af de heldige, hvor medicinen ser ud til at “bide” på fra starten.

Lige nu er jeg på opstarts-dosis på 0,25 mg, og bortset fra tør mund har jeg ikke mærket nogen bivirkninger. Det håber jeg selvfølgelig fortsætter – for jeg må indrømme, jeg er lidt ræd for de bivirkninger, man kan læse om i diverse grupper og fora. Men indtil videre går det over al forventning, og jeg prøver at tage det én uge ad gangen.

Det føles som et lille, men vigtigt skridt mod at få bedre styr på min vægt og mit helbred – og jeg er spændt på at se, hvor det fører hen.

I kan læse mit første indlæg, som indtil i dag, har været skjult/privat: https://hverdagen.familien-berg.dk/jeg-har-taget-tilloeb-laenge-men-nu-siger-jeg-det-hoejt/

Vægttabsrejsen del 1:
September 2024: startvægt: 116,9 kg. BMI: 40,5

Vægttabsrejsen del 2:
29. april 2025: startvægt: 106,9 kg. BMI: 37,0

Skumfiduser og bålhygge

Posted on by Gitte

I går havde vi sådan en af de der aftener, man næsten ikke vil have skal slutte. Vejret var helt perfekt – mildt, stille og med den dér fornemmelse af forår.

Vi besluttede at tænde op i bålet i haven, og det i sig selv er jo altid hyggeligt. Men det var Mille og Lotus, der kom med den geniale idé og spurgte: “Skal vi ikke lave skumfiduser efter aftensmaden?”

Og selvfølgelig skulle vi det!

Så efter vi havde spist, blev der efterfølgende fundet pinde og poser med skumfiduser frem, og så sad vi der – omkring bålet med snobrøds-pinde.

Børnene var glade, vi voksne fik ro i hovedet, og hundene fik lov at lege løs i haven imens.

Jeg har taget tilløb længe… men nu siger jeg det højt

Posted on by Gitte

Det her indlæg har jeg skrevet og slettet. Lagt i kladder. Tænkt over det. Skjult det og gjort det privat. Været i tvivl om. Fordi det føles sårbart. Og lidt skamfuldt. Men jeg vil gerne være ærlig – og måske sidder du derude og har det på samme måde.

Jeg er startet på Wegovy, vægttabsmedicinen, i dag. Og det føles ærligt talt som en stor beslutning – ikke kun fysisk, men også mentalt. For jeg har altid haft en idé om, at jeg gerne ville kunne klare det selv. At jeg burde kunne tabe mig uden hjælp. At det var “det rigtige” og stærkeste at gøre. Men virkeligheden er bare en anden.

Jeg har allerede tabt mig 10 kilo siden september sidst år, uden hjælp – og det er jeg stolt af. Men jeg gik i stå. Kroppen gik i stå. Og det gjorde mit mod lidt også. Jeg rør mig mindre end jeg gerne vil. Mine knæ gør ondt. Hver eneste dag. Og især hvis jeg prøver at være aktiv og gøre noget godt for mig selv. Det er den ondeste cirkel: Jeg vil røre mig mere, men jeg kan ikke. Føler mig fanget i min egen krop. Svømmer hver morgen og det bliver jeg ved med. Jeg cykler til og fra arbejde. Ikke langt, men bedre end ingenting og så går vi flere ture med hundene.

Det var faktisk smerterne og frustrationen over at ville noget godt for mig selv, men blive bremset af min egen krop, der til sidst fik mig til at tage springet. Så nu starter jeg på Wegovy, ikke fordi det er den nemme løsning – men fordi det føles som et boost. En hjælp til at komme videre. Det er ikke en mirakelkur. Ikke en genvej. Blot en støtte.

Det er en investering i mig selv. En måde at give min krop chancen for at have det bedre. Jeg har tabt mig før – 30 kilo faktisk – og jeg ved, at det kræver arbejde. Men efter min tredje graviditet har kroppen bare ikke ville det samme, og kiloene har sat sig fast.

Det mærkelige er, at jeg egentlig ikke føler mig forkert i min krop – jeg synes ikke, jeg er mindre værd eller grim, fordi jeg vejer mere. Men jeg ved, at min krop ville have det så meget bedre, hvis jeg havde 20-30 kilo mindre at bære rundt på. Det handler ikke om spejlet. Det handler om at afhjælpe smerter. Få mere energi og livskvalitet.

Så hvorfor føles det stadig som et tabu at sige, jeg er på Wegovy? Hvorfor skammer jeg mig lidt, når jeg fortæller det? For det er jo pisse dyrt. Det er ikke nemt. Det er ikke bare at tage en sprøjte og se kiloene forsvinde. Det er en beslutning. En kamp. En investering i mig selv.

Og nu er jeg her. Et skridt videre. Klar til at tage hånd om mig selv – på den måde, der lige nu giver mening for mig.

Tak fordi du læste med 🧡

___________________________________________________

Vægttabsrejsen del 1:
September 2024: startvægt: 116,9 kg. BMI: 40,5

Vægttabsrejsen del 2:
29. april 2025: startvægt: 106,9 kg. BMI: 37,0

___________________________________________________

En Skøn Aften ved Saltum Strand

Posted on by Gitte

I går efter aftensmaden besluttede vi at tage på en lille udflugt til Saltum Strand. Det var en perfekt måde at afslutte dagen på, og det var præcis den slags spontane tur, vi havde brug for. Vi tog afsted med vores tre musketerer: Phoenix, Lotus og hendes veninde Mille.

Vi ankom til stranden og blev mødt af den friske havluft. Det er som om, at tiden står stille, når man står der og kigger ud over det uendelige hav. Vi gik langs vandet, mens vi samlede smukke strandskaller.

Efter vores gåtur kom vi til stranden, hvor vi havde håbet på at slutte af med en dejlig is fra det lokale ishus. Desværre var det ikke åbent, og vi måtte ændre vores planer lidt. Men heldigvis havde vi en god erstatning i baghånden – en Daimis fra den lokale Meny. Det var måske ikke lige den is, vi havde forestillet os, men den faldt bestemt i god jord. Der er noget ekstra hyggeligt ved at spise is i bilen efter en tur på stranden, især når man har været godt blæst igennem og kan mærke den kolde luft i kinderne.
Alt i alt en dejlig og afslappende aften ved Saltum Strand. Vi glæder os allerede til næste tur – måske med “rigtig” is næste gang! 😊

I søndags fik vi også afsluttet et projekt, der har været undervejs i et lille stykke tid – nemlig Projekt Voliere Vol. 2! Det har virkelig været et sjovt lille projekt

Først og fremmest fik vi flyttet den gamle voliere – den var tidligere på siden af huset, men nu skulle den over til Lotus’ nye værelse. Det var et lidt større arbejde, end vi først havde regnet med, men med lidt teamwork og god energi fik vi den flyttet og sat på plads. Vi tilføjede nogle ekstra hylder og justerede den så den ser godt ud på vores terrasse og passer til Lotus’ vindue.

Når man arbejder i haven, er det vigtigt at finde tid til at slappe af og skabe lidt hygge undervejs – og det gjorde vi netop! Midt i arbejdet, tog vi en pause og tændte op i bålet i haven og lavede snobrød.

Et af de små, men alligevel så betydningsfulde, projekter var at få shelteret klargjort igen, så vi kunne overnatte der ude i haven, som vi plejer. Vi har jo lige fået en ny hund, Dorte, som vi har været meget opmærksomme på at få indkørt i familien. I starten sov hun selvfølgelig sammen med os indendørs, så vi kunne give hende tid til at vænne sig til sit nye hjem og den nye hverdag. Det har været en skøn, men også lidt krævende tid, hvor vi har sørget for, at hun følte sig tryg og godt tilpas. Men nu er hun blevet så dygtig og selvsikker, at hun kan sove alene sammen med de andre hunde indendørs, mens vi har haft en chance for at sove ude i shelteret.

En uforglemmelig dag til Gamebox Festival i Herning

Posted on by Gitte

I dag stod vi tidligt op, spændte og forventningsfulde – for vi skulle noget helt særligt. Vi hentede Chili, Noah og Phoenix, og så gik turen den lange vej mod Herning Messecenter, hvor årets Gamebox Festival løb af stablen. Og lad os bare sige det med det samme: det var hele turen værd!

Alexander Husum på GameBox Festivallen 2025
Johannes Matzen på GameBox Festivallen 2025

Gamebox Festivalen er som juleaften for enhver spilentusiast. Overalt var der blinkende skærme, fede gaming setups, konkurrencer og ikke mindst en hel del kendte gamere og YouTubere, som især ungerne havde set frem til at møde. Der blev taget billeder, delt grin og selvfølgelig spillet nogle spil.

Phoenix strålede som en lille sol hele dagen. Han var både stolt og glad – og det var tydeligt, at det her var en oplevelse, han aldrig vil glemme. Det var rørende at se, hvor meget det betød for ham, og hvor opslugt han var af stemningen og alle de seje indtryk.

Judex på GameBox Festivallen 2025

Det var en dag fyldt med gode minder, grin og fælles oplevelser. Trætte, men glade, satte vi kursen hjemad med en bil fyldt med snak om alt det, vi havde oplevet.

Vi ses helt sikkert igen dernede. Hvis altså Messecentret kan få styr på de lange kaotiske køer. Man skulle tro de ikke havde tal på hvor mange billetter de havde solgt med én sølle indgang!