Azzura i Aalborg – En aften fyldt med god mad og godt selskab

I går var vi ude og spise sammen som team, og det var virkelig en hyggelig aften! Det er altid dejligt at komme ud og tilbringe tid sammen udenfor arbejdet. Denne gang endte vi på Azzura i Aalborg, nærmere bestemt den i Nordkraft – et rigtig fedt sted, som virkelig har sin egen charme.

Nu skal det siges, at selve stemningen og maden var helt i top. Vi havde en dejlig tid, og vi nød at være sammen som kollegaer, hvor vi kunne slappe af og snakke om alt muligt, som vi normalt ikke lige får tid til i hverdagen. Jeg valgte en salat med laks til hovedret, og det var virkelig lækkert! Frisk og velsmagende – præcis, hvad jeg havde lyst til.

Men selvom stemningen og maden var fantastisk, vil jeg gerne være ærlig og sige, at betjeningen ikke var helt oppe at ringe. Vi blev lidt glemt i starten, og det tog lidt tid, før vi fik den opmærksomhed, vi havde brug for. Jeg må også indrømme, at jeg fik en drink spildt ned ad ærmet, hvilket selvfølgelig var lidt ærgerligt – men det var noget, vi kunne grine af. Så små bump på vejen kan jo ske.

På den positive side var maden helt fantastisk, og jeg nød virkelig min store Blanc øl til. Man må jo godt en gang imellem, ik? Der skal være plads til at hygge sig, selvom man er på kur. Jeg overholdt stadig mine kalorierne og var faktisk stadig under. Så alt godt!

Alt i alt var det en rigtig dejlig aften med masser af grin og god mad, selvom vi lige måtte vente lidt ekstra på den opmærksomhed fra personalet. Det var en god påmindelse om, hvor vigtigt det er at tage tid til at nyde hinandens selskab og lade op udenfor arbejdet. Vi ser allerede frem til næste gang, vi kan komme ud og spise sammen.

Tak for en skøn aften, piger – og Azzura, vi ses helt sikkert igen!

Min første uge på Wegovy – og wow!


Jeg er simpelthen nødt til at dele det her med jer, for det har været en vild uge. Jeg har netop afsluttet min første uge på Wegovy 0,25mg, og det er gået langt over al forventning. På bare én uge har jeg tabt mig 2,3 kilo – og det føles næsten uvirkeligt.

Men vægttabet er faktisk ikke det mest overraskende. Det er følelsen af ro. Der er kommet en mærkelig – men virkelig dejlig – stilhed i mit hoved. Jeg har ellers altid haft en konstant indre dialog om mad: “Hvad skal jeg spise næste gang? Hvornår? Er jeg sulten?” Men den stemme… den er væk. Det er en befrielse, jeg slet ikke vidste, jeg havde brug for.

Ikke sulten – og lynhurtigt mæt

Før kunne jeg spise uden stop. Nu bliver jeg mæt lynhurtigt – og ikke bare fysisk, men også mentalt. Jeg skal virkelig passe på ikke at overspise, for min krop siger ret hurtigt fra, selvom jeg stadig kun spiser en brøkdel af, hvad jeg plejede.

Mad er stadig hyggeligt – bare på en anden måde

Det sjove er, at jeg nyder maden endnu mere nu. Jeg spiser langsommere, smager mere, og jeg føler ikke, at jeg går glip af noget. Jeg giver mig selv lov til at spise det samme som de andre – forskellen er bare, at jeg f.eks. kun spiser én småkage i stedet for en hel pose 🤣. Og det er nok. Jeg har ikke lyst til mere. Det er helt vildt.

Bivirkninger?

Ja, der er én ting: Jeg er meget tørstig og tør i munden – drikker vanvittigt meget vand. Og så… her kommer chokket for dem, der kender mig: Rødvin smager ikke godt. 😅
Den var virkelig sur i weekenden, og det blev kun til ét enkelt glas fordelt udover hele weekenden. Det ligner mig virkelig ikke – men ved du hvad? Det føles faktisk bare godt.

Konklusion efter uge 1

Jeg havde håbet, at Wegovy ville hjælpe mig – men jeg havde ikke regnet med, at det ville være så markant allerede efter en uge. Det her er kun begyndelsen, og jeg er så spændt på, hvad de næste uger bringer.

___________________________________________________

Vægttabsrejsen del 1:
September 2024: startvægt: 116,9 kg. BMI: 40,5

Vægttabsrejsen del 2:
29. april 2025: startvægt: 106,9 kg. BMI: 37,0
6. maj 2025: Vægt: 104,6 kg.

___________________________________________________

Weekend med ungerne – fuld af fodbold og familietid

Denne weekend har virkelig stået i fodboldens tegn. Phoenix blev kaldt ind på U8-holdet hos KIF i går (søndag), og det var et kæmpe hit! Han spillede to rigtig gode kampe og scorede selv 2 mål. De vandt begge kampe – og det var tydeligt at mærke, hvor meget det betød for ham at spille med nogle, der virkelig kunne give kamp til stregen. Der var lidt mere modstand, lidt mere tempo. Vi krydser fingre for, at han snart rykker med holdet op, for det kunne virkelig være det næste naturlige skridt for ham. Han var stolt som en pave, og det var vi også.

Efter kampene tog vi hjem, fik noget hurtig frokost, og så gik turen ellers direkte videre til svømmehallen. Det havde vi alle glædet os til, især fordi vi blev snydt for det lørdag pga. stævnet. Så vi tog revanche og hyggede os i flere timer – grin, vandpjask og lidt afslapning i varmtvandsbassinet. En perfekt måde at slutte weekenden af på.

Kampklar med KIF

Phoenix har flere kampe denne weekend. I fag med U7 holdet (hans rigtige hold) og i morgen med U8. I dag var I ude i Vodskov tidligt og heppe på ham. I morgen er det endnu tidligere på hjemmebanen hjemme i Klokkerholm. Chili og ungernes far kom også i dag og heppede med. Hyggelig formiddag. Vi tilbød at køre Chili hjem efter kampen og tog på et par besøg i genbrugsbutikkerne vi kørte forbi på vejen.
Vi ville ellers have været i svømmehallen, men den var lukket pga stævne. Så det må blive i morgen i stedet. Vi fik derfor i stedet i haven og hyggede med at kløve brænde og lave snobrød. Det er nu også meget hyggeligt 😅💪


Aktiv fredag – og et varmt gensyn med Chili og Noah 🍝🧘‍♀️

I dag er der Aktiv Fredag på jobbet – et tema vi har glædet os til her på mit arbejde. En dag hvor vi hopper i det sporty tøj og sætter lidt ekstra bevægelse og energi på hverdagen. Det er fedt at mærke, hvordan kollegerne bakker op om de små initiativer, der gør fredagen lidt festligere. Der er også fælles træning i eftermiddag efter job. Og nu vi er ved det sporty tema: læg lige mærke til det hæklede svedarmbånd, lavet i vores bløde og farverige ANYDAY Comfy-garn!
Jo jo – mor her har selv været i gang med hæklenålen og endda lavet et matchende svedpandebånd… som dog blev hjemme i skuffen, da jeg trillede afsted på arbejde i morges 😅

I går efter arbejde pakkede vi taskerne og tog direkte ud for at besøge Chili og Noah for at spise aftensmad.

Vi havde planlagt at lave mad sammen, og valget faldt på en klassiker: lasagne. Det blev en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik vendt stort og småt og bare nød hinandens selskab. Tiden med dem mindede os om, hvor vigtigt det er at tage sig tid til de mennesker, man holder af – også når kalenderen er fyldt.

Tak til Chili og Noah for en dejlig aften – I er virkelig savnet, og vi glæder os allerede til næste gang 💛