Vi kom i haven alligevel – tømmerflåden tager form 🔨

Selvom det så lidt tvivlsomt ud med vejret i går morges, endte vi alligevel med at komme i haven – og det var en god beslutning! Vi fik nemlig bygget videre på vores palle-terrasse, som vi kærligt kalder Tømmerflåden. Den begynder virkelig at tage form nu.

Jeg fik lavet spærene færdige og sat afstivere på, så hele konstruktionen føles meget mere stabil. Det betyder også, at vi nu er klar til næste etape: at få malet alt træværket. Og når det er gjort, kan vi endelig få taget på – det bliver så godt!

Midt i alt det praktiske fik jeg også tid til noget vigtigt og hyggeligt. Jeg var nemlig nede på kommunen med Lotus for at få oprettet hendes Mitid. Det gik heldigvis helt gnidningsfrit, og bagefter kørte jeg hende hjem til hendes far. Det var virkelig dejligt lige at se hende og få lidt tid sammen, selv om det bare var kort.

Alt i alt en produktiv og rar dag – både med havearbejde og familie tid. Jeg glæder mig til at vise jer flere billeder, når Tømmerflåden er helt færdig!

Mini rejsegilde 🔨💐

I går holdt vi et lille mini rejsegilde på vores palleterrasse – og det var en milepæl, vi havde glædet os til! Dog mangler vi stadig en del for at være færdige.

Efter en masse forberedelse og god gammeldags knofedt kom spærrene endelig op, og det skulle selvfølgelig fejres. Jeg fik hurtigt lavet en lille krans til at hænge op.

Vores terrasseprojekt startede som en spontan idé med paller, skruer og drømme om hyggelige sommeraftener. Nu begynder det virkelig at tage form, og med spærrene oppe kan vi for alvor begynde at se, hvordan det hele skal ende.

Vi glæder os til at dele mere, når næste etape går i gang – og ikke mindst til at invitere jer forbi, når alt står klar!

Status på palleterrassen 🌿🔨

Vi kom virkelig langt i går aftes! Hele terrassen blev skruet sammen på kryds og tværs – nu står den solidt fast på alle leder og kanter 💪
Vi nåede også at få malet en god del af den… indtil vi desværre løb tør for maling 🎨😅

Så det er bare på den igen – men måske ikke i aften, da det ser ud til, at der kommer regn ☔️
Vi krydser fingre for tørvejr snart, så vi kan komme helt i mål!

Min Vægttabsrejse med Wegovy: 3. uge


Min rejse begyndte tilbage i september 2024, hvor jeg havde et BMI på 40,5. Det var et wakeup call. Jeg følte mig tung både fysisk og mentalt – og jeg vidste, at noget måtte ændres.

Jeg kom godt fra start og fik tabt 10 kg på egen hånd. Det krævede viljestyrke, ændrede vaner og masser af tålmodighed. MEN, jeg ramte et plateau, og derfor valgte jeg at starte på Wegovy.

I dag tog jeg mit fjerde stik, og jeg har det fortsat rigtig godt. Faktisk har jeg ikke oplevet nogen bivirkninger overhovedet – kun positive effekter. Det føles som om, min krop og appetit er faldet til ro. Jeg startede dagen med et lægetjek, og heldigvis så alt rigtig fint ud. Fik rigtig meget ros. Det giver ro i maven og ny energi til at fortsætte rejsen.

Det går stille og roligt nedad. 900g tabt i denne uge – og det føles godt. Jeg har tabt 4,5 kg på tre uger. Det vigtigste for mig er, at jeg føler mig motiveret og begynder at mærke forskel i hverdagen: mindre træthed, færre cravings og en krop, der føles lidt lettere uge for uge. Hos lægen snakkede vi om dosis, om jeg ville blive på 0,25 eller rykke en tak op Jeg har valgt at rykke en tak op. Mest fordi vægttabet stille og roligt blev mindre og mindre udover ugerne. Det synes lægen også var en god ide.

Det er ikke altid nemt – og Wegovy er ikke et quick fix. Men det er et redskab, der – sammen med kost og bevægelse – hjælper mig på vej mod en sundere version af mig selv.

Glæder mig til at dele mere undervejs 💚
– En dag ad gangen.

Vægttabsrejsen del 1:
September 2024: startvægt: 116,9 kg. BMI: 40,5
Tabte mig 10 kilo.

Vægttabsrejsen del 2:
29. april 2025: startvægt: 106,9 kg. BMI: 37,0
6. maj 2025: Vægt: 104,6 kg.
13. maj 2025: Vægt: 103,3 kg.
20. maj 2025: Vægt: 102,4 kg. BMI: ca. 35,4