Var blevet advaret om den første tid på den nye medicin kunne være ret så smertefuld og fyldt af kvalme. Jo tak, har det virkelig ikke så godt. I dag er faktisk allerværst og håber ikke det bliver værre end det er nu. Godt fyldt op med smertestillende, så håber jeg at komme igennem dagen. Min krop er træt. Jeg er træt, men søvn hjælper desværre ikke på denne her træthed. Håber bare det snart vender.
Så fik jeg min nye medicin
Endelig kunne jeg hente min nye gigtmedicin og starte op på den. Allopurinol skal jeg tage resten af mit liv og det andet er bare her i opstarten da gigtmedicinen kan bluse smerteanfaldene op. Og dette modvirker dette.
Endnu et lægetjek
Havde tid i dag til endnu flere blodprøver. Skal se om jeg kan tåle den medicin de vil give mig. Og som jeg skal tage resten af livet.
Lotus og Fønne tog med og tog med John til Dronninglund efter en ny slørhale, mens jeg var ved lægen.
Blev dog noget overrasket da jeg pakkede dem ud og så der var to små 😂 Der tog de fusen på mor her.
Nu med akut urinsyregigt til samlingen
Har i de sidste 2-3 uger døjet med en pludselig opstået kraftig smerte og hævelse i mit ene fingerled samt anfald af smerte i det ene og nu begge knæ. Har været ved lægen et par gange og sidst fik jeg taget blodprøver, som jeg så fik svar på igår. Muligvis akut urinsyregigt og nu på ekstra smertestillende.
Urinsyregigt er inflammation i kroppen og viser sig ved smerte, hævelse og ømhed i et eller flere led. Ja tak! 🥹Det tør siges. Det gør pænt ondt. Det rammer åbentbart mest mænd og kun 1-2% af befolkningen! Jeg er så nok mere mand end de fleste kvinder og så også lige en af de 1-2% 😅 Typisk! Skal til lægen og snakke om videre forløb i næste uge.