Aktiv fredag – og et varmt gensyn med Chili og Noah 🍝🧘‍♀️

I dag er der Aktiv Fredag på jobbet – et tema vi har glædet os til her på mit arbejde. En dag hvor vi hopper i det sporty tøj og sætter lidt ekstra bevægelse og energi på hverdagen. Det er fedt at mærke, hvordan kollegerne bakker op om de små initiativer, der gør fredagen lidt festligere. Der er også fælles træning i eftermiddag efter job. Og nu vi er ved det sporty tema: læg lige mærke til det hæklede svedarmbånd, lavet i vores bløde og farverige ANYDAY Comfy-garn!
Jo jo – mor her har selv været i gang med hæklenålen og endda lavet et matchende svedpandebånd… som dog blev hjemme i skuffen, da jeg trillede afsted på arbejde i morges 😅

I går efter arbejde pakkede vi taskerne og tog direkte ud for at besøge Chili og Noah for at spise aftensmad.

Vi havde planlagt at lave mad sammen, og valget faldt på en klassiker: lasagne. Det blev en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik vendt stort og småt og bare nød hinandens selskab. Tiden med dem mindede os om, hvor vigtigt det er at tage sig tid til de mennesker, man holder af – også når kalenderen er fyldt.

Tak til Chili og Noah for en dejlig aften – I er virkelig savnet, og vi glæder os allerede til næste gang 💛

Påskefrokost, fliserens og snobrød – en helt klassisk forårsweekend her på Jerslevvej

I går var vi til påskefrokost hos min store datter og svigersøn – deres allerførste gang som værter, og de klarede det så godt! De havde inviteret hele banden: os, ungernes far, mormor og morfar, samt Noahs far og søskende. En herlig eftermiddag med familie, grin og små historier, man har hørt før, men som alligevel bliver bedre hver gang.

Desværre manglede én vigtig deltager – søde Lotus, som lå derhjemme med både omgangssyge og mellemørebetændelse (som om én ting ikke var nok!). Det var så synd for hende – hun ville have elsket det hele.

Chili og Noah havde virkelig gjort sig umage – frokosten var lækker, bordet var smukt pyntet, og de havde fået den geniale idé at arrangere påskeæggejagt.

Dagen i dag stod på forårsrengøring og udendørshygge. Vi fik renset fliserne på terrasserne – og jeg siger dig, det er næsten meditativt at se dem gå fra grønalgeramte til nyvaskede og flotte. Imens byggede Phoenix hule i haven. Der blev lavet snobrød over bål til aftensmad, og selvom de fleste blev lidt sorte i kanten (vi kalder det “røget gourmet”), så smagte det som ægte forår.

Og som prikken over i’et, fik campingvognen en ordentlig vask, så den er klar til nye eventyr – og jeg kan allerede mærke, det bliver en god sæson.

En weekend med familie, fødselsdag og ny cykel

I fredags var vi på besøg hos den store pige og svigersønnen, hvor de havde lavet aftensmad til os. Det var en skøn aften, og vi fik snakket og grinet sammen. Min yngste, der også var med, fik lov til at overnatte, hvilket han glædede sig til. Efter aftensmaden gik vi en tur ned til den lokale slikbutik og blandede slik. Desværre fik han det dårligt om natten og begyndte at kaste op. Det var virkelig synd for ham, da han var syg resten af weekenden. Det kunne vi ikke gøre meget ved, og det var en skuffelse for ham, da han ellers havde glædet sig meget til weekenden.

Lørdag holdte vi fødselsdag for Lotus hjemme på Jerslevvej for vores side af familien. Det var en rigtig hyggelig dag, selvom mindstemanden desværre var syg og sov det meste af dagen på sit værelse. Jeg synes, det var dejligt, at vi kunne fejre Lotus med en skøn dag sammen, selvom vi havde lidt sygdom med i bagagen. Det er altid hyggeligt at have hele familien samlet, og vi fik skabt nogle fine minder trods omstændighederne. Vi grillede sammen om aftenen og nød at have alle de store unger og svigerbørn hjemme.

Søndag brugte vi som en stille og rolig dag hjemme. Jeg var en tur ude og kigge på en landejendom ved Jerslev, men ellers havde vi en afslappet dag. Vi tog hundene i snor og Fønne i trækvognen og gik en tur for at få lidt frisk luft. Det var simpelthen så rart at komme ud og få rørt sig lidt. Og fik hentet æg ved den nærmeste landmand.

Jeg fik også købt en ny SCO cykel i weekenden, så nu er der ingen undskyldning for ikke at cykle til arbejde – i hvert fald de uger, hvor jeg ikke har børnene.

Lotus har fødselsdag i dag og fylder 15 år. Hun blev fejret med maner af hendes far, bonusmor og bror.

Alt i alt en dejlig weekend med familien, selvom der var lidt sygdom på programmet. Det er skønt at tilbringe tid sammen. Nu er vi klar til en ny uge med friske kræfter!

En Hyggelig Aften hos Den Store Pige og Svigersønnen

I går havde vi en rigtig dejlig aften sammen med den store pige, svigersønnen og Phoenix. Lotus var hos kæresten, så hende måtte vi undvære. Vi var inviteret hjem til dem for at spise, og det endte med at blive en aften fyldt med hygge, god mad og lidt praktisk arbejde.

Vi startede med at lave mad sammen. Phoenix trissede rundt og holdt os med selskab, mens vi fik maden klar.

Efter middagen hjalp vi med at få de sidste lamper koblet til strøm. Det var rart at kunne give en hånd med.

Flyttede de unge mennesker

I går var en stor dag. Vi flyttede de unge mennesker ud i deres nye lejlighed i Aalborg. Det var en dag fyldt med travlhed, hårdt arbejde og masser af følelser. John og jeg, ungernes far, deres søskende og bedsteforældre var alle med til at hjælpe. Alle mand gav en hånd med, og det var virkelig en teamindsats, der fik flytningen til at gå hurtigt og effektivt. Vi pakkede alt, hvad vi kunne få i hænderne og i bilerne, og fik det hele op til deres nye hjem.

I dag står den så på flytning af de store møbler, og vi er spændte på at få det hele på plads. Det bliver rigtig godt! Men selvom det er en glædelig begivenhed, var der et øjeblik, hvor det virkelig ramte mig. Jeg måtte blinke væk en tåre, da jeg kørte derfra. Min store, store pige, som pludselig flytter hjemmefra. Det er et stort skridt for hende, og selvfølgelig også for mig.

Jeg er så glad på deres vegne. Det er en fantastisk mulighed for dem, en chance for at starte et nyt kapitel i deres liv. Men hold nu op, hvor er det også hårdt at give helt slip. Jeg havde måske ikke regnet med, hvor følelsesmæssigt det ville være for mig som mor. Jeg ønsker det bedste for dem.

Så selvom jeg er fyldt med glæde og stolthed, må jeg også erkende, at det er en hård rejse at lade gå. Men de er klar, og det er det vigtigste. Jeg glæder mig til at følge med i deres nye eventyr og er utrolig stolt af dem.