En brækket hegnsstolpe – hestene har været på spil, igen!
Vi endte i Skansebadet i Nørresundby. Vi var ellers på vej til Gigantium, men opdagede at hestene havde væltet deres hegn ned. Bilen blev bremset og fik kørt op og spærret så de ikke kunne løbe ud af folden. Fjolserne stod stadig i indhegningen og gloede dumt. Jeg løb hjem for at åbne porten og hente trækketorve. Kom og fik dem trukket forbi Mondeoen og hjem i deres bokse. Nu kan de lige stå i karantæne til far kommer hjem og laver hegnet. Det er ikke sådan lige til at lave. Men pga. hestenes lille stunt blev klokken jo pludselig mange, og så kørte vi til Skansebadet, som åbnede kl. 10.00. Vi er næsten lige kommet hjem og har spist frokost. Lotus er blevet puttet og nu vil Chili og jeg ud og plukke jordbær til aftensmaden. Når Lotus vågner tager vi cyklen ind for at handle en smule ind.