Grundlovsdag er jo Fars Dag – og det var den i høj grad også her i huset. Pigerne havde sørget for at anskaffe sig en af deres fars yngslings-rom fra ROMeriet. Tak til Michael for hjælpen, som altid! Bedre service findes simpelthen ikke. Tjek hans hjemmeside ud her: romeriet.dk
Jeg stod tidligt op og forberedte Brunch til farmand og alle de unger vi havde i huset. Begge børn havde legekammerater hjemme til overnatning. Lotus og Benna sov i telt i haven og Bella og Chili sov i campingvognen. Ork, der var liv og glade dage på Nørvang! Det passede så fint, at Chili og Bella skulle til fødselsdag i Trøgdrup hos Anne kl. 10 og så havde vi jo fint plads i bilen til at drøne til Rakkeby, op til min far med en lille fars dags gave. Det passede med vi var tilbage til klokken 14 for at hente Chili hjem igen. Benjamins forældre kom senere og havde en kold og en sludder for en sladder med. Det er virkelig bare så hyggeligt. Da de var kørt, pakkede vi vores ting og kørte op til Johns forældre. Vi grillede og havde en dejlig aften i Elling.
I går aftes var en stor aften! En længe ventet drøm gik i opfyldelse. Det var at jeg kunne ride på Jens og pigerne selv kunne ride på Bimmer, uden min hjælp – overhovedet! Er SÅ stolt af dem. De er så selvkørende og jeg er virkelig helt overflødig nu! Det gik så godt! Og der gik ikke længe før Chili ville på Bimmer og så måtte jeg ofre mig og lade Lotus ride på Jens. https://youtube.com/watch?v=GuL1SFMt2Os%3Fecver%3D2Ham styrrede hun som om hun aldrig havde gjort andet! MOR er STOLT!