Vi overnattede jo oppe hos Morfar i campingvognen og Morfar hentede rundstykker til os i morges. John var ikke helt klar på at stå så tidligt op – men kom det dog. Han ringede efter mig i nat ved midnat. Han var vist blevet lidt træt. Ungerne vågnede lidt i syv og jeg tog dem med ind i huset og fik dem i noget tøj. John fik lige en times tid mere.
Morfar fik nogle strømper, med lidt forskellige tekster på a la “Best Daddy” osv. Da vi havde spist, og ryddet lidt op efter os, pakkede vi vognen og kørte mod Elling. Her fik Farfar en Poloshirt. Vi havde taget friskbagt franskbrød med til Elling og Farmor havde kagen klar. Maiken og Nicke kom kort tid efter og vi fik nogle dejlige timer i solen. Ungerne hyggede sig med at lege i campingvognen i hvert fald og Lotus fik også sin middagslur deri mens vi hyggede med kolde drikke i skyggen.
Vores tørretumbler valgte at stå af i fredags. Eller.. det var vist min skyld, eftersom jeg havde overproppet den med vasketøj. Ups. Ærgeligt var det i hvert fald. MEN, heldigt nok havde Farmor og Farfar en tørretumbler, som de ikke brugte. Den måtte vi hente og John tog op efter den inden vi skulle spise aftensmad derhjemme. PERFEKT! Endnu bedre var det, at Farfar gav John to elhegn med hjem. Så kan I tro, der skal noget power på hestefolden ovre på engen. Morfar har sagt ja til at overtage Brutus – så han får det ene elhegn. Farfar og Farmor vil måske låne Morfar en selskabsshetlænder. Det ville godt nok være hyggeligt og så er han jo ikke helt væk og ungere kan komme op til Morfar og ride. Det er en rar tanke.
Nu vil jeg ud og hænge mere vasketøj op. Det er med at udnytte den dejlige varme. Ungerne har lige været i bad og Lotus er gået i seng. Så vil vi voksne ud og nyde et glas rødvin eller to og nyde Johns fars-dags-gave: Havehynderne! Skååål!