Min opstart med Wegovy

Så er jeg i gang! Jeg har netop taget min allerførste dosis Wegovy i tirsdags hos lægen, og jeg vil dele lidt om, hvordan det er gået – måske mest for mig selv, men også i håbet om at det kan hjælpe andre, der står foran samme rejse.

Jeg var ret nervøs for selve sprøjten. Tanken om at skulle stikke mig selv var ikke ligefrem noget, jeg glædede mig til. Men til min store overraskelse – det var ingenting! Virkelig. Jeg mærkede det nærmest ikke. Det tog få sekunder, og så var det overstået. Så hvis du sidder og frygter det som jeg gjorde: det behøver du virkelig ikke.

Et par timer efter mærkede jeg noget ret mærkeligt – min mund blev helt tør. Jeg har drukket vand som aldrig før, og min krop føles nærmest tørstig på en ny måde. Men efter at have læst lidt op på det, kan jeg se, at det er helt normalt, især i starten.

Det vildeste var faktisk, hvor hurtigt jeg mærkede effekten. Allerede til aftensmad samme dag kunne jeg mærke, hvordan mætheden kom meget hurtigere end normalt. Det var som om min krop sagde “tak, det var nok” efter bare en lille portion. Det havde jeg virkelig ikke regnet med så hurtigt – så jeg føler mig lidt som en af de heldige, hvor medicinen ser ud til at “bide” på fra starten.

Lige nu er jeg på opstarts-dosis på 0,25 mg, og bortset fra tør mund har jeg ikke mærket nogen bivirkninger. Det håber jeg selvfølgelig fortsætter – for jeg må indrømme, jeg er lidt ræd for de bivirkninger, man kan læse om i diverse grupper og fora. Men indtil videre går det over al forventning, og jeg prøver at tage det én uge ad gangen.

Det føles som et lille, men vigtigt skridt mod at få bedre styr på min vægt og mit helbred – og jeg er spændt på at se, hvor det fører hen.

I kan læse mit første indlæg, som indtil i dag, har været skjult/privat: https://hverdagen.familien-berg.dk/jeg-har-taget-tilloeb-laenge-men-nu-siger-jeg-det-hoejt/

Skumfiduser og bålhygge

I går havde vi sådan en af de der aftener, man næsten ikke vil have skal slutte. Vejret var helt perfekt – mildt, stille og med den dér fornemmelse af forår.

Vi besluttede at tænde op i bålet i haven, og det i sig selv er jo altid hyggeligt. Men det var Mille og Lotus, der kom med den geniale idé og spurgte: “Skal vi ikke lave skumfiduser efter aftensmaden?”

Og selvfølgelig skulle vi det!

Så efter vi havde spist, blev der efterfølgende fundet pinde og poser med skumfiduser frem, og så sad vi der – omkring bålet med snobrøds-pinde.

Børnene var glade, vi voksne fik ro i hovedet, og hundene fik lov at lege løs i haven imens.