
Efter en periode, hvor det måske ikke har været helt let at holde sig på sporet, er vi nu tilbage! Nu er det tid til at tage kontrollen over vores (dårlige) vaner.
I morges var vi oppe tidligt og svømmede en tur i den lokale svømmehal. Det var så forfriskende at starte dagen med noget, der både var godt for kroppen og sindet 🏊♀️
Efter morgenmaden tog jeg min cykel og cyklede frem på job. Der er noget helt særligt ved at komme ud i frisk luft og mærke vinden i ansigtet. Det er som om, man får fornyet energi, og det føles virkelig godt at røre sig, selvom jeg ikke har ret langt på job. Glæder mig helt til turen hjem igen 🚴♀️
Det er en god følelse at være tilbage i en rutine, hvor vi begynder at tælle kalorierne igen. Det er ikke bare for at tabe de ekstra kilo, men også for at føle sig godt tilpas og sund.
Så nu er det tid til at tage de første skridt mod målet. De ekstra kilo skal af, og jeg er klar til at arbejde for det. Det bliver ikke en let rejse, men det er en rejse, der er værd at tage. Jeg er klar til at investere tid og energi i at få min krop til at fungere på sit allerbedste. Det handler ikke kun om at tabe sig, men om at føle sig godt tilpas, få mere energi og blive den bedste version af mig selv.







Snobrød og hygge foran bålet
Efter en produktiv mandag, fyldt med havearbejde og småprojekter, var der tid til en velfortjent pause. Og hvad er bedre end at slappe af med lidt hygge foran bålet? Vi fik nemlig gang i bålet igen. Mens snobrødene blev bagt, legede hundene løs i haven. Dorte tog sig også en velfortjent lur i vores shelter. Hun er simpelthen den største diva 🤣
Det er sådan en simpel, men fantastisk måde at tilbringe tid sammen på – og noget, vi helt sikkert vil gøre igen, når vejret tillader det. Der er intet som en god aften foran bålet med snobrød, en kolde drikke og masser af gode snakke. 🌲🔥
Der er også lidt ekstra liv i huset i denne uge, for vi har selskab af Eva, vores hunilder, denne gang! Indtil videre har vi én i huset, men når vi skifter uge, og så vil der være to hos Lotus. Hun må kun have 2 med hjem i skifteugerne.
Vi glæder os til at få styr på de sidste små detaljer, så Lotus’ nye værelse bliver helt perfekt, og vi ser frem til, at hun kan nyde det sammen med sine ildere. Men der skal lige købes lidt ekstra materiale hjem i form af træ og maling, før vi kan lukke ilderne ud i voileren. Det må blive et fredagsprojekt, ja det må så!