I går var en skøn dag. Solen skinnede og ungerne legede i haven. Phoenix og jeg fik kørt lidt på have traktoren og fik samtidigt repareret hegn på marken. Vi satte os i stolene på terrassen og nød de sidste solstråler inden vi skulle ind og have aftensmad. Det var noget, der satte energi på overskudskonoten kan i tro.
Hønsene har nu lagt 5 små æg, så det begynder at ligne noget. Det er bare så hyggeligt med høns. Phoenix er dog lidt bange for kokken endnu. Han synes den larmer. Det gør han nu også. Han viser sig rigtigt frem ude i stalden. Men elsker der endnu engang er liv i stalden.
Hvad er forskellen..
Ja, hvad er forskellen på at blive udstødt af familien og venner i forhold til at blive udstødt af Jehovas vidner?! Har mødt mennesker tæt på, der havde et forhadt billede af jehovas og deres måde at udstøde andre mennesker på. Endda egen nære familier eller pga deres valg i livet. Når alt kommer til alt, så er de ikke meget anderledes i deres egen tro og holdninger. For hvad er det, de netop selv har gjort nu?! De har skåret hånden af mig. Udstødt mig. Ser ned på mig. På grund af de ting jeg har valgt. Jeg havde besøg af jehovas vidner her i ugen og snakken gik på at jeg havde været ked af det i mange år og nu havde fundet en anden og var blevet skilt. Og noget slog mig.. Og noget bed jeg mærke i. De så ikke ned på mig. De mente selvfølgelig jeg burde have en straf, men efter noget tid ville jeg være velkommen igen. De har hellers en stærk tro og overbevisning. Og så tænker jeg.. Er de, som var så tæt på mig, egentlig så meget anderledes? Både ja og nej. Måske lidt dobbeltmoralsk. Ja. Blot tanker herfra. Og nej, jeg er ikke blevet lokket ind i jehovas. Havde just ja hatten på, da de kom. Og tror heller ikke de kommer igen. Jeg er ikke lige deres målgruppe.
Fødselsdagsfest…
Dejlig dag i dag med fødselsdag for Phoenix for min familie. Phoenix fik rigtig mange gaver og hyggede sig sammen med Felix. De er bare så søde sammen de to drenge. Jeg fik også bikset en lagkage sammen til dagen.
Phoenix gik glad og træt i seng i sit nye fede natsæt. Mads hjalp med at klippe Phoenix. Det blev så fint. Phoenix ligner en stor dreng nu.
Tage og Tøjterne…
I dag kom der høns igen på Nørvang. 8 tøjter og så kokken Tage, som allerede har fået øgenavnet, Vold-Tage. Han har allerede været på ryggen af samtlige høner.
Der var en, der næsten ikke kunne i sin egen krop her i dag, da vi hentede høns i Vittrup. Det kunne ikke gå stærkt nok med at komme hjem og lukke hønsene ud. Han har brugt meget tid ude hos hønsene i dag. Så sødt. Jeg fik i stedet gjort huset klar til gæster i morgen og fik klasket lagkagen sammen til fødselsdagen i morgen.
Jeg er græsenke her til aften. Så sidder og hygger med serier og nyder et glas rødvin inden sengen kalder.
Min store dreng..
Klokken 5.09 for 2 år siden kom lille Phoenix Norman Berg til verdenen efter kun 2 timer på fødegangen i Hjørring. 3840 gram og 54 cm. Fatter ikke hvor tiden er blevet af ???
Det har været en lidt underlig dag. Og lidt trist. Det var hårdt ikke at være der på sin søns fødselsdag og må indrømme der røg nogle tårer ned af kinderne i nat og morges. Kunne ikke sove. Det er squ hårdt at gå igennem. Men kan glæde mig til at fejre ham i morgen i stedet med min familie. I dag fejrede hans far ham sammen med hans familie. Må hellere stoppe dette indlæg. Det gør for ondt at skrive og tænke på, at jeg ikke kunne være der og fejre og kramme min lille dreng i dag.