Der er ikke sket det vilde, og så alligevel..

Tæller ned til ferien. Går på ferie i dag kl. 14. Og ungerne kommer hjem på søndag. Kan næsten ikke vente.

Vi er også godt i gang med Chilis værelse. Det er det, der har optaget tiden derhjemme. René og mine forældre er på sagen, mens jeg er på arbejde. Jeg glæder mig til at komme hjem og hjælpe nu, hvor jeg har ferie! Jeg er så taknemmelig over de gider at hjælpe og at René vil lave værelset færdigt nu. Det har stået stille alt for længe. Men der var en del, der skulle rettes op på, før vi overhovedet kunne komme videre. Har haft elektriker ude og lave el, isoleringen har været nede og oppe igen for at fæstne det ordentligt. Afdækning manglede mange steder, så regnen stod lige ind og så var der en del overdrevet pudsearbejde, som gjorde det besværligt at komme videre med noget som helst. Det lignede mest af alt en drypstenshule. Nu er det blevet lavet efter alle kunstens regler og NU begynder det sjove. Færdiggørelsen af rummet.
Tænker de bliver færdige med loftet i dag. Og så kan vi få malet i dag eller i morgen. Det bliver bare så godt. Der bliver sørget godt for de hjælpende hænder på Nørvang.
Ellers fik jeg lige “renset” mit hår i går for overskydende gammel hårfarve. René synes det var vældig skægt, som i kan se på billedet. Det blev helt orange og gråt og hvidt oven. Så jeg skyndte mig at farve oveni. Men mit hår har godt af en afrensning en gang i mellem. Det bliver så mættet af hårfarve, at det bliver helt sort i spidserne, når jeg har farvet det i længere tid.

Travetur i Lunken Skov..

Trak i traveskoene i går aftes og tog i Lunken Skov efter aftensmaden. Trængte til at komme ud og lufte hovedet og tankerne. Det var en dejlig tur og Keld nød lidt kvalitetstid med “mor og far”. Jeg nåede også alt det jeg skulle i går. Havde aftalt med pigerne, at købe en gave til deres far på vej hjem fra job og havde aftalt med Chili, at jeg ringede når jeg nærmede mig Klokkerholm, så ville hun komme ned efter gaven og gemme den til i dag, hvor deres far har fødselsdag. Desværre havde hun glemt at sige, at de var nede hos deres fars veninde, men så kunne jeg aflevere pakken dernede. Selvfølgelig ikke så meget overraskelse i det, men nu kunne det ikke være anderledes. Håber han bliver overrasket i dag, alligevel smiley

Ellers ikke det helt store herfra. Tæller dagene hvor jeg får ungerne hjem igen på ferie i næste uge! Kan næsten ikke vente! Hold nu op det har været 3 hårde uger at komme igennem. Gudskelov, at jeg fik lov at få dem hjem på weekend, ellers havde jeg ikke set dem i 3 uger. Det er ikke til at bære at tænke på. Savner dem så meget. Savner dem så det gør ondt helt ind i knoglerne og hjertet, når de ikke er her. Prøver at lade tankerne køre hen på noget andet. Og prøver at lave noget godt for mig selv og nyder da også at jeg bare kan gøre hvad jeg vil. Det er bare ikke så sjovt, når man føler man er tvungen og ikke tager sig selv tiden til det. JA, det er noget underligt noget.

Hyggelig og god afslutning på weekenden..


Som afslutning på en god weekend valgte vi, at tage på Restaurant Asia i Brønderslev og spise tidlig aftensmad. Vi fik det timet så godt, at vi landede på klokkeslettet hos ungernes far på aftalte tid. Ungerne dejlig mætte af maden og indtryk.

Det har ellers været en stille og rolig weekend i Phoenix’ tempo. Lørdag aften tog vi bordgrillen ud, efter opfordring af ungerne og hyggede over maden.
Phoenix og jeg blev i stuen og senere rykkede vi ud i haven med myggenet over os og sov og fik da er par timers søvn. Phoenix skal have hjælp til at vende og dreje sig, så det har været nogle urolige nætter og minus søvn. Jeg har hængt lidt i bremse i dag og glæder mig til at se min seng her snart. Men alt i alt en god og virkelig dejlig weekend herhjemme på matriklen.

Familien samlet igen..

Det var bare så dejligt at få fri fra job og så drøne ned og hente ham her i sommerhuset og få ham og de andre hjem igen. Phoenix er heldigvis ved godt mod og tager det hele så flot.
Vi var i går aftes ude og grille på Hallundkær sammen med dem fra Børglum. Stille og rolig aften og Phoenix gik omkuld i barnevognen kl 19.
Det var en dejlig aften og ungerne legede så godt sammen og maden og stemningen var i top.

Natten et gået ok, trods Phoenix skulle have hjælp hver gang han skulle vende sig. Så det var godt vi valgte at jeg sov med Phoenix i dobbeltsengen og René tog sofaen.

Det gør ondt…

Fik en sms i går aftes fra skadestuen fra Phoenix´far, at Fønne havde brækket armen to steder. Hold nu op det gjorde ondt, ikke at kunne være der for ens lille dreng som mor. Kan slet ikke vente til at komme hjem i eftermiddag fra job og hente mine dejlige unger hjem.

Det var ellers en hyggelig aften i går. Da jeg kom hjem fra job pakkede jeg en lille køletaske med flæskesteg-sandwichs og kolde drikke samt et tæppe og så ventede jeg bare på manden kom hjem, så vi kunne komme ud til Eventyrstien i Dronninglund. Vejret var jo kanont og vi fik travet en god tur om Øster Møllesø og en tur på Eventyrstien.

Jeg må indrømme at den sms med Fønne lige lagde en dæmper på det hele og jeg stod klar til at tage derud. Men det var der så ikke brug for. Hans far havde besøg og hun kunne sagtens klare ærterne. Jeg ville nu ellers rigtig gerne have været der og holdt om min lille dreng. Så av i moderens hjerte her. Men må se det positive i, at jeg i det mindste modtog en sms, da de var på skadestuen. Værre var slet ikke at få besked smiley Nu skal klokken bare blive 14.00 så jeg kan komme til Hou og hente ungerne hjem. Tæller minutterne. smiley