Nyt legetøj…

John har været ved at sætte vores nye bette crosser i stand. Ih, så fin den er blevet. Desværre gik der noget i stykker – noget bremseskive-halløj, da han var ude og prøveteste den. Så nu venter vi på han få lavet noget nyt gevind dertil. Eller hvad det nu var han sagde det hed. thi hi. Kvinder og teknik!?!?

I dag har Phoenix og jeg været til Babysalmesang i Klokkerholm kirke. Vejret var super-dejligt, så vi valgte at trille derind med barnevognen og hjem igen. Vi var fuldtalligt i dag til “timen”. Mødte endnu en, der skal i vores mødregruppe. Det er bare så hyggeligt!

Babysalmesang i “De 4 kirker”

I dag var Phoenix og jeg til Babysalmesang sammen med Birgitte og Frida i Tolstrup Kirke. Vi mødtes kl. 10.00 i kirken og havde en god formiddag sammen. Phoenix tog det så flot denne gang og var så meget med. Han var meget vågen og opmærksom.

Her til aften fangede jeg endelig en vågen Fønne med kammeraet. Han har godt nok sovet utroligt meget her i dag efter babysalmesangen. ha ha…
Chili og Fønne hygger og griner

En slap-af-dag derhjemme…

I dag slapper jeg og bettemanden bare af herhjemme efter en lidt for overstimulerende lørdag til børnefødselsdag. Selvom vi havde et par hyggelige timer og valgte at spise med til aftensmaden og Phoenix egentlig tog det meget pænt, koksede han til sidst totalt ud. Han var simpelthen blevet overstimuleret og græd og græd og græd. Han var helt utrøstelig. Så jeg bad John pakke vores grej og den eneste løsning var: UD og køre i bilen. Han faldt også hurtigt til ro – men desværre startede han op igen, da vi kom hjem. Det var nogle hårde timer at komme igennem. Men da han så endelig faldt i søvn, vågende han først en gang i nat og var sig selv igen og har været det hele dagen i dag. Vi valgte dog at blive hjemme i dag, i stedet for at tage til Øko-dag (Køerne bliver lukket på græs). Jeg magtede det ikke rigtigt og jeg synes både Phoenix og jeg, trængte til en stille dag. Pigerne og John har været ude og handle og ellers er de i gang udenfor med at lave deres cross-maskine fin og klar til at komme ud og køre.

I går var vi som sagt til Marcus fødselsdag i Ravnshøj. Han blev 11 år. Vi endte ude på terrassen i det dejlige vejr, med en kold øl og en masse snak. Det var en rigtig hyggelig fødselsdag.

I dag hygger jeg herhjemme med at lave Barnedåbsinvitationer. De er nu klar til at blive printet ud og sendt af sted til de inviterede. Vi bliver ikke så mange – kun det nærmeste familie og de nærmeste venner og deres børn. Tror det bliver en god, lille intim barnedåb. Passer meget godt til vi skal være i lille Ørum Kirke. hi hi.