Festlig fredag, endnu engang…

For lige at få de andre med, som blev snydt i sidste uge for at få en festlig fredag har vi i dag igen festlig fredag med alt det indebærer. Og jeg må sige der er stor tilslutning, hvilket er dejligt og bare rigtig sjovt. Må indrømme jeg følte mig en smule overdressed da jeg afleverede ungerne i pasning her til morgen. Fnis!

Til frokost stod den på pizza og sushi – lidt sjov blanding, men det smagte herligt. Glæder mig til i eftermiddag, når vi har fyraften – så står den på lidt sjovt med Logen. Jeg glæder mig som et lille barn! he he

Op med håret…

Det er med at være i god tid om morgenen, når man er tre tøser, der skal have sat hår. I dag blev det til tre “prinsesseknolde” som Chili kalder det.

I morgen er der Festlig Fredag på jobbet! Noget en kollega og jeg vil prøve at starte op. Så det er i det festlige outfit, håret sat og godt med krudt i ansigtet. Fest skal der være og så er der smørrebrød på jobbet i morgen. Det kan vi li!

Noget andet er, at jeg er blevet spurgt om jeg vil være med i bestyrelsen i Ørum Sportsforening. Jeg synes det lyder utroligt spændende og er meget beæret over de har tænkt på mig og gerne vil have mig med dernede – og jeg er i hvert fald spændt på at høre nærmere, når jeg bliver budt ind til næste møde dernede.

Plads til lidt spas…

Vi har jo en Loge på jobbet – De Hvide Kopper (Længere historie) – men jeg var kommet i uføre i Logen og derved mistede jeg min elskede Loge-kop. Derfor måtte jeg jo lige søde lidt op og fedte mig ind igen. Det gjorde jeg ved at bage “Kop-kager”/Cup-cakes til Loge-medlemmerne. Lidt sjov ide og den bar frugt! Og jeg fik i dag min kop tilbage. Kaffen smager bare bedre i min egen kop. Elsker det spas vi har sammen på jobbet. Det gør virkelig man glæder sig til at stå op og tage på job – HVER dag! Love it! John gloede godt nok lidt, da jeg pludselig stod og klippede og klistrede på nogle kopper og begyndte at lave Cup-cakes. Han synes vist jeg er bindegal! ha ha…

Halloween (u)hygge…

Chili skulle holde Halloweenfest i dag i skolen og jeg havde derfor lovet lærerne at bage lidt uhyggelig/klamme kager til ungerne. Jeg lavede Edderkoppe-Cupcakes, klamme fingre og afrevet ører… Chili blev klædt ud som djævleyngel og var lige 10 cm højere, da hun mødte ind i SFOen her til morgen.

I eftermiddag skal vi til Skole-hjem-samtale og høre hvordan det går med den lille frøken. Vi er dog blevet “advaret” på brev og efter hvad der stod deri havde vi en dygtig pige, der bare er SÅ glad for at gå i skole og følger godt med i alle timerne!

Weekenden blev også brugt på at sylte rødbeder. Havde fået et ordentlig læs rodbeder af Birthe. Vi fik lavet 3 store glas.

Søndag var vi til Livsstilsmesse i Gigantium sammen med resten af hele Nordjylland. HOLD NU op der var mange mennesker!?! Men spændende nok at være derude og ungerne tog det nu pænt. Pænere end deres mor, der ikke har det så godt i så lukkede områder og så mange mennesker. Men vi tog det stille og roligt og fik kigget lidt og smagt på hvad de havde derude. God dag! Inden vi tog til Aalborg var jeg ude med pigerne på Jens. Han gik så fint og stille og roligt. Han havde begge piger på ryggen og vi gik en god tur over til Birthe og Svend Aage, der var så søde at give en skive rugbrød til Jens. Derefter tog jeg en hurtig spurter på Jens – TILTRÆNGT!