Vi maler byen rød…

Jeg tog ud til Michala lørdag aften inden spisetid. Jeg spiste med ude i Storvorde sammen med Michala og hendes lille skønne familie. Kim kørte os så til Aalborg. Vi skulle ind og høre SuperScum. En bekendt spiller i bandet, så det var jo meget sjovt at se og høre. Det var et hyggeligt, lille sted. Meget intimt. Vi blev vist også filmet til deres første musikvideo. Jo jo! Aftenen gik i gaden, hvor vi stødte på en folk herlige mennesker fra Norge, som vi blev sammen med hele aftenen. Det var to hold kærestepar og en enkelt single, der var på tur i Danmark. Vældig hyggelige mennesker som vi bare faldt rigtig godt i snak med. De havde børn på samme alder som os – så gik snakken jo om det. Michala og jeg tog bussen hjem og var hjemme i Storvorde lidt over kl. 3. Jeg faldt om på deres sofa og stod op næste morgen kl. 8. Fik noget hurtigt mad og så kørte jeg ellers lige indenom Jem&Fix i Nørresundby. Skulle lige have det sidste maling til Chilis værelse.

Efter middagsmaden tog vi i Hundeskoven i Hjallerup med begge hunde. Det var noget de kunne bruge. Harley fik meget ros derinde. Folkene var hele vilde med ham. Den reaktion havde jeg nu ikke ventet – efter som da vi boede i Frederikshavn så strøg de ud af skoven, når de så vi kom med Harley. Tror måske det havde noget at sige at vi havde lille Finn med og vores små unger med? At de nok kunne se han nok var OK?

Da vi kom hjem hoppede jeg under dynen sammen med Lotus og vi fik os en bette morfar – så var vi på dupperne igen og fik klargjort til den kommende uge. Vi spiste tidligt aftensmad og så drønede jeg på job, hvor jeg så også sidder nu.

Og så har fruen her tabt sig lige præcist 3,0 kilo siden 7. januar! Ja, hvabehar?!?!

Leave a Reply

Skriv et svar