Jeg blev ringet hjem tirsdag formiddag, fra Chilis skole. Chili havde fået så ondt i hovedet at hun ingen steder kunne være. Hun græd/skreg uafbrudt i 2 timer. Hun var helt blålig om øjnene og gennemsigtig i huden. Jeg valgte at køre hende direkte til lægehuset, hvor de videresendte os til Dr.lund sygehus, hvor hun fik lavet nogle blodprøver og nogle tests. Heldigvis viste ingen af delene noget specielt. Nu har vi fået henvisning til Børneafdelingen på Hjørring sygehus, hvor de vil undersøge hende nærmere. Man kan sige det nok virkede harmløst med hovedpine, men så voldsom hovedpine hun havde og det hun skiftede farve + hun har haft to tilfælde hjemme før dette – gjorde bare at NU ville jeg have hende undersøgt. Godt lægerne tager det seriøst og undersøger hende fra top-til-tå, så vi er sikre på der ikke er noget! Det hjalp meget at lægen ringede igår og fortalte at blodprøverne var fine. Må indrømme tirsdagen var lidt underlig, jeg kunne ikke rigtig blive mig selv igen. Tankerne fløj rundt om hvad det dog kunne være. Chili var bare rigtig dygtig på sygehuset og pev ikke det mindste, da hun fik taget blodprøverne. Hun var så sej, det sagde sygeplejersken også! Hun fik en fin lille fløjte af sygeplejersken og så fik hun også chokolade til blodsukkeret – hi hi. Chili ville i genbrugen efter sygehuset, og så tog vi til bageren efter pølsehorn og juice. Vi prøvede at hygge lidt inden turen gik hjem igen. Chili ville gerne sove lidt – hun var træt ovenpå den formiddag – så vi tog en god middagslur sammen. Tiltrængt – for os begge…
Tirsdag aften kom vores barnepige, Laura, og passede ungerne mens vi var til forældresamtale ang. Chili i skolen. Det gik rigtig godt med Chili. Hun var en dygtig, men stille pige. Ja, det har man jo selv fået at vide hele skolen igennem. Hun markerer sig ikke – men hvis læreren spørger hende, ja, så kender hun jo godt svaret. Sådan var jeg også… 