Svømmehud mellem tæerne

Det ender da med vi får svømmehud mellem tæerne derhjemme. Poolen bliver udnyttet max. Det er så dejligt. Vi sprang også deri i går, da vi kom hjem og var der nogle timer. Så lækkert!
Manden fik forresten sit første prik i søndags – så mangler han bare nummer 2, så han kan få sit coronapas. Jeg har ikke fået “invitation” endnu. Så må væbne mig med tålmodighed.


Gæslingerne vokser på livet løs og i går var de for første gang ude og prøve at svømme i en bajle på badeværelser. Det var noget de kunne bruge.

Inden jeg kom hjem i går, var jeg til møde hjemme hos ungernes far og skolen via Teams med den store pige. Så har vi også været hele rækken igennem med skole/hjem samtaler. Alle 3 børn trives og har det godt. Så det er dejligt.

Og så blev vi rigtigt forkælede i går af manden, der havde lavet flæskesteg med hele svineriet. HOLD nu op, hvor var det bare lækkert at komme hjem til. MUMS siger jeg bare!