Shelterpladsen i Fosdal Plantage er beliggende i den østlige del af plantagen, mellem Lerup Kirke og Fosdalen.
Man kan komme til fods eller på cykel. Der ligger en parkeringsplads ca. 300 m fra shelteren.
Shelteren kan ikke bookes og går efter ”først-til-mølle” princippet.
Der er 1 shelter med plads til to voksne og bagage. Der står der er plads til 7, men det synes vi nu ikke rigtig plads til, hvis der også skal være plads til oppakning. Der var bålrist og to bænke. Vand og toilet lå oppe ved siden af kirken.
Vi valgte at tage afsted selvom vejret ikke lød til at blive det bedste. Der var lovet storm af stormstyrke. Og det må man sige vi fik. Shit det ruskede godt i vores overdække og i shelteret om natten. Men fed oplevelse og lidt en udfordring – det kan vi godt lide. Vi havde også konkurrence i at tænde bål op med tændstål. Det var en sjov lille leg og faktisk ikke så svært, når først man får taget på det.
Aftensmaden bestod af en lille habser i form af chili, skåret op og fyldt med hvidløgsost og med baconsvøb. Mums. Og til hovedretten blev det en sammenkogt ret med kartofler, svinekød, bønner, bacon og urter. Det smagte himmelsk og varmede så dejligt. Gløgg og julestuen blev også nydt om eftermiddagen. En specialøl blev knappet op da lejren var blevet sat op.
Til morgenmad stod den på “ødelagte æg” (som min den mindste kalder det), bacon og pandekager og en lille jordbær-smoothie. Så lækkert. Kaffe med et skvat whisky i er et must til kaffen – altid! Det varmer og smager bare så neget bedre.
Denne gang gik turen til Vester Hjermitslev på deres shelterplads i Oasen. Det var ellers meningen vi skulle have været på sheltertur ved Ultvedsøerne, men der var desværre allerede optaget. Så var gode råd dyre. Lunken var også optaget og Hammer Bakker havde vi jo været en million gange og tænkte også at her var der nok også andre, der havde fået samme ide. Men så opdagede vi at der var en plads i Vester Hjermitslev som vi ikke havde været på før. Vi kørte derud og slog lejer. Det er normalt ikke et sted vi ville benytte os af. Ikke at her ikke var fint og fine faciliteter – der er bare ikke så meget vildmarkstur over det.
Vi ankom ved fem tiden fredag eftermiddag og begyndte at slå lejr og lave bål. Lotus’ veninde kom og gjorde os selskab lige inden aftensmaden og blev der sammen med os. Så hyggeligt.
På pladsen er der to store sheltere, bålsted og udsigt ud over en fin lille sø. Toilet og vand 100 meter væk i hallen. Alt for luksus efter vores mening. Og så er der legeplads og udendørs fitness maskiner i området. Et godt sted til nybegyndere og folk med evt. små børn.
Aftensmaden bestod af mørbrad med baconsvøb, bagte kartofler med hvidløgssmør, flutes og bearnaisesovs. Og nøøj, det smagte himmelsk 👌😋 Fønne fangede to små fisk som han lavede til hundene. Det blev de glade for.
Noget nyt er at vi har startet en lille konkurrence ala Dyreræs der kører på TV2. Ungerne elsker det program – så Chili havde lavet vores egne kort og vi skulle udfordre hinanden med at finde dyr, som vi træk og konkurrencen foregik på tid (2 timer) – eller dem der hurtigst fandt deres dyr.
Fønne og Chili vandt med 4 ud af 5 dyr. John og jeg kom på anden pladsen med 4 dyr ud af 5 og Lotus og Rosa kom i mål med 3 dyr ud af 5 😀👍
Lørdag formiddag skulle Chili hjem så hun kunne komme ned til kæresten. John kørte hende hjem og jeg og de andre begyndte så småt at pakke lejren ned. Pigerne savnede deres opladere og telefoner 😂😂 Så nu er vi hjemme på Jerslevvej og hygger i skyggen. Shit det har været to varme dage 😅😅
Turen gik denne gang til Vadum Banesti, 9430 Vadum, hvor der var to store sheltere, lille men fin bålhytte og multoilet. Der var også vandhane, men den var der blevet lukket ned for. Vand kunne vi stedet hente på den lokale kirkegård tæt ved. Hører man til de sarte, forefindes der også et fint offentligt toilet ved kirken. Shelterpladsen ved banestien er en fin lille lejrplads. Hyggelig og intim. Og tæt på civilisationen – hvis man godt kan lide dette. Vi havde nok håbet vi havde mere ude i “ødemarken”. Stedet var heldigvis ikke overrendt og banestien var oplagt til nogle gode traveture med hundene. Vi købte træ hos en af de lokale, da pladsen var ryddet for træ. Tænker stadig energikrisen kradser!?
Det var første gang vores lille nye hvalp skulle med på tur. Må sige han klarede det til UG. Ingen pyller eller noget. Han puttede ved mig hele natten. Jeg lagde flere gange hans uldtæppe omkring ham, men han sparkede det bare af. Der var fin varme i vores shelter med to voksne og to hunde.
Vi ankom til shelterpladsen ved middagstid lørdag og tjekkede stedet ud. Ingen brænde og vandhanen var som skrevet tidligere lukket ned. Multitoilettet var fint og stort. Bålhytten fin til to personer – men der manglede bordebænkesæt derinde. Men vi klarede den med nogle mælkekasser som bord og så kunne vi sidde på bænken langs væggen i bålhytten. Bordebænkesæt var dog udendørs, men ikke til at rokke ud af stedet.
Jeg startede et lille bål op af de pinde og kviste vi lige kunne finde på pladsen. Imens tog John ud og købte brænde hos en lokal flink mand. Vand kunne vi hente på kirkegården og ellers var der indkøbsmuligheder 2 km væk fra pladsen. Vi fik lavet Tigerøjne og fik åbnet vores specialøl og fik skålet på en god tur. En lille fast tradition. Vi fik lynhurtigt bygget vores lejr op og kunne så bare slappe af og nyde varmen fra bålet. Vi fik gået nogle gode ture i skoven med hundene og ellers hyggede vi med at få lavet mad. Denne gang var det John, der var på banen. Vi skulle have Bøfsandwich. Så lækkert! Vi fik også spillet Yatzy og da vi krøb i soveposerne satte vi et par afsnit på af Fotovognen – også en fast og sjov lille tradition vi har, når vi er afsted. Temperaturen røg ned under frysepunktet i nat. Men vi havde det dejligt varmt i to soveposer hver. Hundene var pakket godt ind i uldtæpper, så de led heller ingen nød.
Endnu en dejlig tur! Og det er bare med at kaste sig ud i det. Det gik jo så fint med to hunde. Og rigtig godt med den lilles første tur.
En rigtig VILD Mortens Aften menu med andebryster, rødkål, kartofler, brune kartofler, franske kartofler og brun lækker andesovs – alt sammen tilberedt over bål
Det krævede lidt tilløb at planlægge – og tage afsted på en sheltertur her i det våde efterårsvejr. Ideen om at lave and på bål fik vi for længe siden – og tænkte nu skulle det være. Og det er jo helt oplagt at holde Mortens Aften i det fri, ik? Dog rykkede vi arrangementet til weekenden – det passede alligvel bedre. Mortens aften var i år en torsdag. Og vejrudsigten blev holdt grundigt øje med dagene op til. Ingen regn – perfekt!
At tage på sheltertur behøver ikke kræve meget udstyr eller erfaring – og den ikke behøver at være en overlevelsestur!
Nå, men stedet skulle findes. Vi havde et par krav og det vigtigste var, at der var bålhytte! Det er alligevel skønnest at være i tørvejr det meste af tiden og stå og lave mad og holde varmen ved bålet. Vi fandt hurtigt nogle gode bud i Aars-området. Vi lavede en plan A, B og endda C! Første valg blev Shelterpladsen i Blære ved Aars – her var der shelter og bålhytte i ét! Det har vi aldrig prøvet før og tænkte det må da afgive noget dejligt varme fra bålet, at shelterne er i samme konstruktion. Det var virkelig lækkert og dejligt tørt. Men stedet var lige lidt for luksus for os og så var der også booket til julefrokost derude. Knap så fedt. Så vi måtte ty til plan B.
Vi drønede videre til plan B. En shelterplads 2-3 km fra den første. I Jenle og Søttrup plantagen på Kelddalsvej. Et godt bud på en god shelterplads. Vand, bålhytte, 3 sheltere og to muldtoiletter. Ikke dårligt. Du finder pladsen på Keldalsvej 49, 9600 Aars.
Keld nød at være medJeg vandt stort i Yatsy
Vi fik hurtigt skabt en dejlig lejr med vores medbragte pressinger til at skabe lidt læ og hygge i den store åbne bålhytte. Jeg samlede lidt mos og grene og fik bordene pyntet op. Vi glemte kun hovedpuderne! Shit der var jeg presset, men kæresten var lynhurtig til at bestemme at vi faktisk manglede nye hovedpuder alligevel og drønede til Aars efter 2 eksemplarer. Turen var reddet! Man er vel lidt luksus-dyr, ik? Mens kæresten var afsted fik jeg sørget for lidt til maverne til middag. Tigerøjne var jo oplagt. Hvem siger nej til bacon og æg? Ikke os i hvert fald.
Vi fik lavet dejlig mad på bålet og på vores to små trangiaer. En rigtig Mortens Aften Menu med alt hvad den indebærer. Det var bare så lækkert. Vi fik spillet Yatsy og Røvhul og hørte god musik da der blev mørkt på vores bluetooth højtaler. Inden vi faldt i søvn, så vi et afsnit Landmand Søger Kærlighed på mobilen i shelteret. Det er bare vores ting når vi er på tur!
Morgenmaden bestod af vores ynglingsspise, når vi er på tur – nemlig (igen) Tigerøjne! Det er nemt og dejligt mættende! Og så fik vi brugt alt vores medbragte mad fuldt ud. Det kan vi godt lide.
Eneste minus var alle de besøgende i plantagen, der vadede lige igennem vores lejr og da vi stod op og det begyndte at blive lyst troppede en flok jægere op, der havde aftalt at mødes lige netop her. Så vi fik travlt med at pakke ned og komme hjemad. Brænde var der heller ikke noget af i disse energikrise tider. Folk stjæler træ fra pladserne. Vi var dog heldige at dem fra vores plan A, dem med julefrokosten, havde billigt brænde vi kunne købe. Så vi var lige et smut retur dertil for at hente proviant. Det var heldigt. Shelterne på pladsen var heller ikke særlig store. Man kunne knapt nok sidde oprejst i den høje ende og vores oppakning var der ikke plads til – men så var det godt der stod 2 tomme sheltere ved siden af – så kunne vi alle være der og hund.
Men alt i alt en dejlig tur, vejret var mildt og vi havde det næsten alt for varmt da vi sov, så vi led ingen nød. Vi fik slet ikke brugt vores kedeldragter og huer eller handsker. Skiundertøj under det almindelige tøj om daten. Så kunne vi nemt holde varmen. Om natten i soveposen var vi kun iført skiundertøj. Men det var næsten også for varmt. En sovepose pr mand var rigeligt i dette milde efterårsgrader.
En husker til næste gang – Pandelamper! Det er virkelig uundværdlige. Og så skal vi have flere flagermuselygter med! Det var lige lidt nok med bare to og lidt gravlys.
Der er stadig mange drømme og ideer til næste overnatning i naturen. Nu kan jeg krydse en tur alene afsted ene kvinde, Juleaften og Mortens aften i naturen af. Men hvem ved hvad vi finder på næste gang? Måske Nytårs aften en gang?
Sheltertur ved Bollersø ved Tårs. Primitiv lejrplads = ingen wc, brænde eller vandpost. Men den klarede vi også 💪 Vi var forberedt. På pladsen var der 3 nyere shelter, et madpakkehus og en lille bålplads. Vi havde selv brænde og vand med. Offentligt toilet var 800 m væk inde i byen.
Fredag formiddag kørte jeg afsted med Tussen og Fønne. John og Keld ville joine os, når John fik fri fra arbejde. Pladsen var heldigvis tom og vi fik hurtigt pakket ud og flyttet ind i shelterne. Guld værd var vores lille trækvogn. Skulle kun køre op til bilen 3 gange. Ellers kunne jeg have rent frem og tilbage tusindvis af gange.
Da vi havde pakket ud, kørte jeg og den mindste ind til Tårs by og fik handlet ind til middagsmad og aftensmad. Vi købte lidt nudler og en pastasovs. Smagte udmærket og var hurtigt at lave. Aftensmaden var lidt mere besværlig. Især i det blæsevejr der var fredag aften. Det stod lige ind på pladsen. Men vi fik gang i bålet og gang i maden. Kylling med pikantost svøbt i bacon. Majskolber med smør og bagekartofler med salt og hvidløgsmør og så en omgang hvidløgsflutes og bearnaisesovs. Mums.
Desserten var pandekager og jordbær med flødeskum på dåse. Nemt og smagte fantastisk.
Virkelig et af de flotteste og bedste lokationer at vågne op til og bare nyde. Så smukt og sikke et dyreliv.