Med hvalp i huset kan man nogen gange godt blive lidt irriteret, når den smager på kanter og lister og snupper tapetten. Men, når man ser sådan et billede her, ja så smelter man da bare. At se ungerne så glade for den lille hund, det er så skønt. Han er så godmodig en lille hund og så nem.
Modedyr
Niller og Chili i næsten ens juletrøjer. Man kan godt se hvem der er mest glad for outfittet 😉
Jeg var også lidt kreativ i går og fik lavet Fønnes politi-cykelhjelm færdig. Jeg har været på udkig efter en brugt hjelm til ham og vupti var der en, der havde en til afhentning oppe i byen. Den snuppede jeg – så jeg kunne få sat politi-mærker på hjelmen. Er sikker på Fønne bliver ellevild, når han ser den.