En hård tid …

I går blev Jens og Bimmer hentet til udlån. Det var så hårdt, græd som pisket da de kørte. Men heldigvis de jo ikke helt væk og stadig mine, men det var stadig hårdt. Nok det sværeste valg nogensinde, men det rigtigste. Jeg har ikke overskuddet til dem ligenu, så det er en fin måde at gøre det på.

Jagtprøven var jeg oppe til i dag. Jeg dumpede. Fandme også dumt at gå til jagtprøve oveni alt det her kaos, det kunne jeg havde sagt mig selv. Nå men, op på hesten igen og op til ny prøve om en 14. dages tid.

Så ja, det går ikke specielt godt lige pt. med det hele. Heldigvis har jeg jordens bedste venner og veninder, der bare er trådt til og hjælper og bare er der ❤️

Var ude og spise og hygge i Aalborg i tirsdags, sammen med Winther, med god sushi og et besøg på Streetfood og i aften får jeg også besøg. Det sætter jeg virkelig stor pris på.

Vellykket aftentur op hesteryg

Fik lokket teenageren med på tur i går aftes. Det gik ok, selvom det var et stykke tid siden Bimmer havde været med ude. Han var godt nok lige til den friske side, men det gik – godt vi havde vores “trækkerdreng” med. hi hi. Synes det er dejligt, at vi kan lave noget sammen, alle mand. Og vejret var simpelthen perfekt i går. Man bliver helt glad i låget af sådan en tur! Skønt med skønt på. Simpelthen!

En genganger

Jens og jeg ❤️

Sørme om det ikke også blev til en tur på ryggen af hesten i går. Da jeg kom hjem fra job hoppede jeg direkte i ridetøjet og sadlede Jens op og af sted det gik. Det gik meget bedre i dag og vi var begge i højt humør og ikke mindst godt humør. Tænker Jens nogen gange lider lidt af PMS? ha ha. Hold nu op han var hidsig i går på turen fordi han ikke fik sin aftensmad til tiden. Skøre hest!
Køkkenhaven tager også form – elsker det! Og vejret indbyder jo til det! Man kan jo slet ikke lade være med at være ude. Det er ren balsam for sjælen. ❤️

På tur med Jense manden

Dejlig aften i går med Jens. Havde lidt startproblemer, men kom af sted og fik en god tur ud af det. Det gik fint med at ride ud, uden Bimmer. Han stod bare og spiste sin aftensmad – hvilket nok var det, der gjorde Jens en smule hidsig til at starte med. Men alt i alt gik det godt – og vi blev enige om at turen skulle være vellykket. Simpelthen fantastisk aften i går på hesteryg. Vil af sted i aften igen! Det er helt sikkert!