Underlig familie

Ja, jer der kender os, ved godt vi er lidt underlige. Eller faktisk temmelig meget. I går var ingen undtagelse og der gik krig i den med sovsen. Ved egentlig ikke hvem, der startede – men tænker det var ældste barnet, som det plejer at være. Hæ hæ.

Om ikke andet så har vi det sjovt – og det har vi næsten hver dag. Det er så vigtigt at kunne grine og more sig sammen. I går var en hyggelig og skæg aften. Vi fik ordnet alle de ting vi skulle og så fik vi set julekalender og serier. Elsker disse aftner med ungerne og René.

Drillenissen er også kommet på banen. Her til morgen opdagede vi, at havde han været på rov i ungernes chokoladejulekalendere. Lotus var noget vred over han havde spist af hendes chokolade og ladet Fønnes være. Ja, sikke noget!.

Tænker at drillenissen allerede er flyttet ind?

Tænker måske drillenissen allerede har været på spil hjemme hos os med det grønne vand i pastaen?! Fønne synes det er så sjovt, når spaghettien er blevet farvet og sjovt nok så spiser han lidt mere, bare fordi det er farvet. Smart lille trick.

Lotus havde en veninde med hjemme i går og ellers så hyggede vi bare og fik klaret dagens opgaver. Ikke det vilde, der sker i hverdagen – men det behøver der sådan set heller ikke at være. Bare hyggen er der. Og det er den heldigvis.