Underlig familie

Ja, jer der kender os, ved godt vi er lidt underlige. Eller faktisk temmelig meget. I går var ingen undtagelse og der gik krig i den med sovsen. Ved egentlig ikke hvem, der startede – men tænker det var ældste barnet, som det plejer at være. Hæ hæ.

Om ikke andet så har vi det sjovt – og det har vi næsten hver dag. Det er så vigtigt at kunne grine og more sig sammen. I går var en hyggelig og skæg aften. Vi fik ordnet alle de ting vi skulle og så fik vi set julekalender og serier. Elsker disse aftner med ungerne og René.

Drillenissen er også kommet på banen. Her til morgen opdagede vi, at havde han været på rov i ungernes chokoladejulekalendere. Lotus var noget vred over han havde spist af hendes chokolade og ladet Fønnes være. Ja, sikke noget!.

Tænker at drillenissen allerede er flyttet ind?

Tænker måske drillenissen allerede har været på spil hjemme hos os med det grønne vand i pastaen?! Fønne synes det er så sjovt, når spaghettien er blevet farvet og sjovt nok så spiser han lidt mere, bare fordi det er farvet. Smart lille trick.

Lotus havde en veninde med hjemme i går og ellers så hyggede vi bare og fik klaret dagens opgaver. Ikke det vilde, der sker i hverdagen – men det behøver der sådan set heller ikke at være. Bare hyggen er der. Og det er den heldigvis.

Nissestreger på jobbet

Det er altså sjovt at være på job i disse dage i december. Vi har så meget sjov med hinanden og dét at være drillenisser for hinanden. Hold nu op, vi har grinet meget. Elsker mit arbejde og elsker mine kollegaer for de gider lege med. Det er så sjovt og dejligt med et lille grin i løbet af dagen.

Dog gik det lidt ud over mig i går, da min nisse havde gået amok på mit kontor og samtidigt havde wrappet min bil ind, da jeg skulle hjem (i regnvejr) og der gik lidt tid før jeg havde wrappet min bil ind. Opdagede også inden jeg kørte, de (til sikkert stor morskab) havde puttet en stor slange på mit udstødningsrør. Det havde sikkert lydt godt, hvis jeg havde kørt.

Blev forkælet i går med denne her smukke buket

Chili og jeg alene i går aftes, så vi skyndte os at lave mad og fodre dyrerne. Vi fik spist hurtigt og så kørte vi en osetur til Aalborg. Hun ville gerne ud og købe en gave til hendes veninde og jeg havde lidt småting jeg også ville ud efter. Så det var meget hyggeligt. Da manden kom hjem, kom han hjem og overraskede med en smuk buket blomster. Så dejligt!