Så fik jeg mit første prik. Selve prikket var ingenting, men dagene op til og lige efter var ikke så sjove, når man har nåleskræk og en frygt for man måske ikke kunne tåle vaccinen. Heldigvis havde jeg en god læge der undersøgte og gravede tilbage i mine papirer for at se om der var noget at frygte. Og det var der ikke. De kunne i hvert fald ikke finde noget, der tydede på, at jeg ville få en stress reaktion på vaccinen. Det hjalp dog kun en smule på min frygt. René var også sød at han tog med mig som støtte og opbakning. Han ventede pænt udenfor og kunne køre bilen, hvis jeg var lidt dårlig efter stikket. Men her bag efter kan jeg kun grine af det og glæde mig til 2. stik. Det var vitterligt ingenting at frygte. Jeg var dog så træt lige efter, at jeg tog hjem og tog en time på øjet og så var jeg klar i hovedet igen. Skønt.