Personlig Blog – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke
Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke
I dag har været en rigtig spændende dag for os! Vi har nemlig hentet vores nye ilder hjem – en lille fyr, der allerede har charmet os alle. Han er så energisk og nysgerrig, og vi kan ikke vente med at få ham ordentligt ind i flokken.
Efter vi kom hjem, tog vi en tur til dyrlægen med hundene for at få ordnet deres ormekur og loppekur. Det føles godt at være dækket godt ind, især nu hvor vi har fået den nye hund i flokken.
Jeg blev kontaktet af Politiken – Voxpop om mit sidste køb!
Jeg må indrømme, at jeg ikke havde set det komme. I går blev jeg pludselig kontaktet af en journalist fra Politiken, som var i gang med at lave en voxpop på tværs af landet. Hun ville høre, om jeg ville fortælle et par ord om mit sidste køb, og hvad der havde givet mig varig glæde.
Spørgsmålet var:
“Hvornår har du sidst købt noget til dig selv, der har skabt varig glæde? Hvad er det, og hvorfor kan du huske netop den ting?”
Så – tjek udgaven fra i går, hvis du vil læse mit svar og også høre, hvad andre har delt om deres seneste glædeskøb! 😎 Det var en sjov oplevelse at blive en del af denne voxpop.
I går var en stor dag for min 8-årige søn! Han har længe ønsket sig et hul i øret, og i går tog han endelig skridtet. Jeg har aldrig set ham så beslutsom og samtidig så rolig, da han satte sig i stolen, klar til at få det lavet. Jeg var simpelthen så stolt af ham – han var så sej!
Der var ikke noget drama, som man måske kunne forvente fra en 8-årig. Han sagde hurtigt “av”, men det var det. Han var hurtigt videre og kiggede stolt på mig med et glimt i øjet og et smil, der sagde, at han var klar til at rocke det nye look. Og hold op, hvor ser han sej ud med sit hul i venstre øre! Han var en lille superhelt, og jeg er så glad for, at jeg kunne være med til at opleve det sammen med ham.
Jeg må indrømme, at jeg også havde min egen lille oplevelse i går. Jeg skulle nemlig til Nerveklikken i Aalborg for at få lavet en forundersøgelse af mit håndled, som har været lidt stramt og ømt på det sidste. Det var en lidt speciel oplevelse! Jeg fik små stød, der blev sendt gennem min arm og ned i fingrene – det hele spjættede, og jeg følte mig som en levende elektrisk ledning. Det var både underligt og lidt komisk, men samtidig ret så underligt. Får svar på undersøgelse her om en uges tid.
Jeg var glad for, at jeg nåede hjem i god tid. Jeg glæder mig til at se ham rocke sit nye look fremover!
I lørdags fik vi jo vores nye hund, Dorte, som vi har overtaget som omplaceringshund. Vi har været ‘på’ næsten i døgndrift lige siden. At få en ny hund ind i flokken kræver en del, og vi har selvfølgelig selv valgt at tage denne udfordring op.
For Dorte er det ikke bare en ny begyndelse for hende, men også for os som familie. I starten var det tydeligt, at hun var meget sky og forsigtig, og hun skal langsomt lære at stole på os og finde sig til rette i vores hjem. Her til morgen var den første morgen, hvor hun kunne gå rundt i huset sammen med vores hanhund, Jan, uden udfald – det var et stort skridt fremad. Jan har altid haft en stærk tro på, at han er den, der bestemmer, men denne morgen kunne de to endelig bevæge sig rundt, roligt og uden de store konflikter.
Dorte er stadig meget sky, men hver dag ser vi små tegn på fremskridt. Det er fantastisk at se hende logre med halen, når hun ser John og mig – en kærlig gestus, der viser, at hun begynder at føle sig tryg. Hun har også sin helt egen personlighed, og selvom hun er meget knyttet til John, er det helt i orden. Jeg har min egen dreng, Jan. Dorte er dog tydeligt “far-pige”, og jeg elsker at se hende finde sin egen tryghed i Johns selskab.
Keld, vores anden hund, er noget mere afslappet og har hurtigt fundet sig til rette med den nye dynamik. Han er mere “all over the place”, som vi siger, men han er så god til at acceptere nye situationer og skabe harmoni i flokken. Det er tydeligt, at han er en hund, der tager tingene, som de kommer – og hans venlige natur har været en stor hjælp for Dorte, der stadig er lidt nervøs.
Det er kun blevet en uge, men det føles som om, vi har været igennem en hel del sammen. At åbne vores hjem og vores hjerter for en hund, der har haft en svær start på livet, kræver tid, tålmodighed og forståelse. Men det er helt klart det værd. Vi ser allerede de små, men vigtige fremskridt, og vi glæder os til at se Dorte udvikle sig og blive en endnu mere integreret del af vores familie.
Vi er taknemmelige for, at Dorte har valgt os, og vi ser frem til at se, hvordan hun vil blomstre i sit nye hjem. Det er ikke altid let, men det er helt sikkert en oplevelse, der beriger os alle – både tobenede og firbenede.
Tak fordi du læste med på vores rejse med Dorte. Vi håber, at vi kan fortsætte med at dele hendes fremskridt, og måske kan hendes historie inspirere andre til at åbne deres hjerter for en hund i nød. Det er en gave ❤️🐾
Mens vi var til fødselsdag hos Phoenix’ far i Klokkerholm, fik vi en besked om et akut tilfælde af en hund, der skulle omplaceres med det samme. Hunden, en næsten samme race som vores Jan, havde lige haft en uheldig oplevelse, da de var blevet “brændt af” og stod nu med en hund, de ikke kunne have mere. Det lød som en situation, vi kunne hjælpe med – så vi tog straks af sted for at få et kig på hende.
Vi kørte til Gandrup i vores lille bil, men hurtigt indså vi, at vi ikke kunne få alting med – hunden var lidt større, og der fulgte også en del udstyr med til hende. Så vi måtte hurtigt vende om og køre hjem for at bytte til den store bil.
Da vi endelig kom hjem med Dorte, en 2-årig tjekkisk ulvehund, stod vi pludselig med tre hunde, som skal finde deres indbyrdes plads i hierarkiet. Vi har Keld, vores erfarne og venlige hund, og Jan, som stadig er i gang med at finde sig til rette, når der kommer nye hunde ind i flokken. Dorte, som tidligere blev kaldt Diamond, fik hurtigt et nyt navn – vi følte, det passede bedre ind i vores flok med Keld og Jan.
Keld er allerede super sød mod Dorte og har taget hende til sig, mens Jan nok skal bruge lidt tid, før det er kærlighed ved første vuf. Men vi er optimistiske og tror på, at det nok skal gå. Det er altid lidt af en proces, når man introducerer en ny hund til flokken, men vi er sikre på, at de hurtigt vil finde ud af det.
Så nu har vi tre hunde, og vi glæder os til at følge deres rejse sammen. Vi er glade for, at vi kunne give hende et nyt hjem, hvor hun bliver elsket og værdsat.
Vi er spændte på at se, hvordan vores nye flok vil udvikle sig, og vi ser frem til mange hyggelige stunder med vores tre skønne hunde!