Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Den nye medicin

Var blevet advaret om den første tid på den nye medicin kunne være ret så smertefuld og fyldt af kvalme. Jo tak, har det virkelig ikke så godt. I dag er faktisk allerværst og håber ikke det bliver værre end det er nu. Godt fyldt op med smertestillende, så håber jeg at komme igennem dagen. Min krop er træt. Jeg er træt, men søvn hjælper desværre ikke på denne her træthed. Håber bare det snart vender.

På landtur

Vi havde en aftale over middag hos Raunsmeden. Vi skulle have to nye høns. Vi havde desværre et uheld med to af vores høns og vores hvalp tidligere. Så vi skulle lige have suppleret op i bestanden igen. Så det blev til en sort grønlægger og en lys sussex. Og så endte vi også hjem med to landænder som er tiltænkt vores julemiddag i år. Det er jeg godt nok noget spændt på. De er allerede godt store nu 😅

Inden vi ankom til Raunsmeden var vi rundt med flere invitationer til brylluppet og endte ved Mårup Kirke, hvor vi gik en lille tur og endte med en lille is 🍨