Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Hyggedag sammen med moar..

Ih, hvor har vi altså bare hygget i dag. Sov længe og sad og spiste morgenmad foran tvet til lidt tegnefilm. Derefter tog vi i centret, hvor Chili fik en Ulvepose i Bilka. Chili havde fået sine lommepenge med – 50 kr. og dem skulle vi jo have brugt. Vi tog en tur i BR, men de havde ikke rigtig noget, hun kunne bruge og derfor endte vi i Toys R´Us – et hit!! Chili fandt to bamser fra Disney – Mickey Mouse og Mini til 20 kr. stykket. Så stolt den lille dame var. Især fordi hun selv gav kassedamen pengene og lå selv bamserne op på båndet.

Turen sluttede af på Mc Donalds hvor vi begge fik “Burgermad” som Chili kalder det. Nu er Chili gået kold og har lagt sig op på sit værelse.

Så blev der tømt ud i vennelisten

Kender I ikke det, at man lige kigger ens venneliste på Fjæsen igennem og ser at rigtig mange snakker man overhovedet ikke med når det kommer til stykket? – eller andre ville man ikke engang hilse på hvis man mødte dem nede i byen? Jeg har i hvert fald fået ryddet godt op i “vennerne” og nu har jeg kun venner som jeg ville snakke med udenfor fjæsen og “har noget sammen med”.